Sidste dag i Siem Reap var vi en tur i centrum, hvor vi både gik igennem et af de lokale markeder, hvor alt kan købes for en slik samt gennem nogle af de mange turistprægede cafeområder.

I en gadebod blev der også solgt kryb, edderkopper og slanger – nok mest til ære for dristige turister.

Siem Reap og Cambdja har lidt af det hele. Der er både stor luksus for rige kinesiske turister og ekstrem fattigdom, hvis man går lidt uden for turistgaderne.

Jeg vil gerne indrømme at støv, affald og fattige børn påvirker mig meget. En stor del af den cambodjanske befolkning er børn og unge. I Siem Reap er der langt mellem at vi så voksne over 30 år og vi så kun enkelte ældre og gamle.

Børn arbejder med alt muligt både på cafeer, på byggepladser, med affaldssortering, og andet!
Omkring Anker Wat flokkes “one-dollar-børnene”, der følger efter turisterne og tilbyder postkort, dimser, og alt til “just one dollar” Vi havde besluttet ikke at købe noget solgt at disse børn, da de er placeret der af voksne. Mange af disse børn har, udover mange andre problemer, også dårlige eller rådne tænder. Dette kan muligvis skyldes, at de dagen lang får slik uddelt af ubetænksomme turister. På et tidspunkt da ungerne legede i nærheden af et af børnene fik vi indblik i størrelsen af hendes sliklager – gemt under blade ved siden af stien. På vores ture medbragte vi tandbørster og tandpasta som vi valgte at give børnene med håb om at de beholder og bruger dem selv.

Det må også siges at vi i Cambodja også har oplevet en befolkning, der har let til smil og leg. Der bliver holdt picknic for hele familien på grønneområder. Ved gadekøkkener samles alle om lækker mad. Mange er dygtige til at tegne og de lokale er meget stolte af Anker Wat. Og så kan alt transporteres på en knallert eller cykel. F.eks så vi en der havde en kasse bagpå med en sprællende rygliggende gris – måske på vej til markedet?
Man er meget tæt på de ting man spiser om det så er frugt, grøntsager eller dyr. det er lidt specielt at sidde på en restaurent og spise kylling mens resten af flokken pipper rundt mellem bordene.

De mange motorcykler har jo brug for brændstof, så rundtomkring er der optankningsmuligheder. en tønde med et håndsving eller brændstof fyldt på colaflasker til at tage med. nogle steder blev tønden også brugt som afsætningsplads til salg af udskåret annanas og andet frugt.

Den 3. Og sidste tur til Angkor startede i Rolous Group der ligger et godt stykke fra de andre bygninger. I området så vi Lolei, Preah Ko og Bakong. Bakong var den største og mest imponerende. Efter en klatretur var der en god udsigt fra toppen.

Herefter gik en længere tur tilbage til Banteay Samre. Atter en af disse stemningsfyldte bygninger der næsten virker lidt uvirkelige. I bygningen sad en maler og lavede små billeder af ruinerne, Sebastian var vild med en af dem, så han fik en med hjem … Og så måtte Sigurd også have en.

Næste stop var Pre Rup, der har en lang stejl trappe op til et plateu, med tårne. Et godt sted at nyde udsigten i skyggen fra et tårn. Britt indledte opstigningen med en let opvarmning.

Lettere opkogte nåede vi frem til dagens sidste stop Banteai Kdei. Varmen og de mange ruiner vi allerede havde besøgt gjorde nok at vi ikke helt gav bygningen den opmærksomhed den fortjener, flot var den, men vi trængte til at flade ud. Lige inden vi gik købte Signe en fin papir gengivelse af de mange dansende nymfer ingraveret i væggene.

Britt bruger str. 39 i sko, hvilket er en meget stor fod på trapperne her.

Efter en hviledag ved poolen var vi klar til atter en tur i Angkor parken: “den store tur” hvilket betyder de mindre kendte templer der ligger lidt længere væk.
Første stop var Banteay Srey, der er den bygning der ligger længst væk. Det krævede ca en times tid i tuktukken. Det var en god tur derud gennem det meget smukke landskab, med landsbyer langs vejen. Når man kommer frem ser man straks at Banteay Srey alligevel er lidt af et tilløbsstykke, der er masser af turister og der findes et helt marked ved indgangen. Ruin-bygningerne er ikke noget specielt i forhold til mange andre i Angkor, men inskriptionerne er meget flotte her, utroligt detaljerede og meget velbevarede. De meget sirlige inskriptioner har fået nogle til at påstå at de udelukkende er lavet af kvinder … Ja hvad ved jeg.

Herefter gik turen tilbage igen. Første til East Mebon Som ikke er nogen stor berømthed og dermed var der kun ganske få turister foruden os. Templet er relativt enkelt og har nogle flotte elefant statuer.

3. Stop var Ta Som. Det ligner det perfekte sted at optage en eventyrfilm (hvilket der sikkert også er gjort). Der er en stor port som et kæmpetræ’s rødder næsten lukker for. Indenfor går man rundt i en smal “gyde” hvor væggene er fyldt med inskriptioner og figurer. Klart rollespils materiale!

Efter en frokost med vore stadig meget glade tuktuk chaffør besøgte vi Neak Pean. Bygningen var ikke det helt vilde: nogle flotte ruiner der stikker op af en lille sø. Dog var turen derhen rigtig fin, det foregik på en lang træbro over en stor sump fyldt med kvækkende frøer og over hovedet var der store sværme af flotte guldsmede lignende insekter, det var dog rart at de blev deroppe.

Herefter var sidste stop Preah Khan, og her fik vi muligvis sat vores chafførs gode humør på en prøve. Bygningen er ret stor og nogle steder tilgroet med træer. På vejen derhen skulle ungerne lige klatre i et par lianer og så skulle drengene lige finde et par kviste til Indiana Jones piske. Da vi havde set den flotte bygning og var på vej ud så ungerne et af de lokale børn der tegnede på stien med en pind. Det skulle de også prøve og pludseligt var der tegninger op og ned af stien til stor glæde for de andre turister. Det var her vi tænkte at den lange ventetid/forlængede arbejdsdag måske kunne ødelægge tuktuk mandens gode humør, så vi hastede tilbage for at finde chafføren lige så glad og venlig som han plejer. Vi har faktisk endnu ikke mødt en vred eller uvenlig combodier.

Nu var der kun tilbage at køre hjem og hoppe i poolen .. Dejlig dag
Morten