Efter en hviledag ved poolen var vi klar til atter en tur i Angkor parken: “den store tur” hvilket betyder de mindre kendte templer der ligger lidt længere væk.
Første stop var Banteay Srey, der er den bygning der ligger længst væk. Det krævede ca en times tid i tuktukken. Det var en god tur derud gennem det meget smukke landskab, med landsbyer langs vejen. Når man kommer frem ser man straks at Banteay Srey alligevel er lidt af et tilløbsstykke, der er masser af turister og der findes et helt marked ved indgangen. Ruin-bygningerne er ikke noget specielt i forhold til mange andre i Angkor, men inskriptionerne er meget flotte her, utroligt detaljerede og meget velbevarede. De meget sirlige inskriptioner har fået nogle til at påstå at de udelukkende er lavet af kvinder … Ja hvad ved jeg.
Herefter gik turen tilbage igen. Første til East Mebon Som ikke er nogen stor berømthed og dermed var der kun ganske få turister foruden os. Templet er relativt enkelt og har nogle flotte elefant statuer.
3. Stop var Ta Som. Det ligner det perfekte sted at optage en eventyrfilm (hvilket der sikkert også er gjort). Der er en stor port som et kæmpetræ’s rødder næsten lukker for. Indenfor går man rundt i en smal “gyde” hvor væggene er fyldt med inskriptioner og figurer. Klart rollespils materiale!
Efter en frokost med vore stadig meget glade tuktuk chaffør besøgte vi Neak Pean. Bygningen var ikke det helt vilde: nogle flotte ruiner der stikker op af en lille sø. Dog var turen derhen rigtig fin, det foregik på en lang træbro over en stor sump fyldt med kvækkende frøer og over hovedet var der store sværme af flotte guldsmede lignende insekter, det var dog rart at de blev deroppe.
Herefter var sidste stop Preah Khan, og her fik vi muligvis sat vores chafførs gode humør på en prøve. Bygningen er ret stor og nogle steder tilgroet med træer. På vejen derhen skulle ungerne lige klatre i et par lianer og så skulle drengene lige finde et par kviste til Indiana Jones piske. Da vi havde set den flotte bygning og var på vej ud så ungerne et af de lokale børn der tegnede på stien med en pind. Det skulle de også prøve og pludseligt var der tegninger op og ned af stien til stor glæde for de andre turister. Det var her vi tænkte at den lange ventetid/forlængede arbejdsdag måske kunne ødelægge tuktuk mandens gode humør, så vi hastede tilbage for at finde chafføren lige så glad og venlig som han plejer. Vi har faktisk endnu ikke mødt en vred eller uvenlig combodier.
Nu var der kun tilbage at køre hjem og hoppe i poolen .. Dejlig dag
Morten