Gardens by the bay – Singapore

2. dag i Singapore brugte vi i “gardens by the bay”. Det er en gigantisk plante- og blomsterpark med en arkitektur, der er gennemført. Der er bæredygtighed i forhold til brug af vedvarende energi og genvandingssystemer. Vi startede med at tage den guidede tur i elbil rundt gennem parken. Her fik vi et indblik og overblik over de forskellige inddelinger i planter fra forskellige klimazoner og eksempler på kulturelle haver. Kinesiske, indiske, kolonial etc.
I haven er to kæmpe drivhuse; flower dome og cloud forest. Der var også en række “supertrees” – bygget med en gigantisk regnvandsbeholder, der giver vand til planterne, der gror på træet, solceller på toppe giver energi til at der om aftenen er lysshow fra træerne.
Mellem nogle af disse supertræer er der gangbroer som vi tog en tur på. Herfra var der udsigt både over fjorden og mod de mange skyskrabere i Singapores centrum. Som afslutning på besøget i parken så vi en film om hvad de globale temperaturstigninger gør ved livet på planeten. Hvis vi forsætter den nuværende forurening kombineret med fældning af regnskov, så vil meget være uddødt i 2060… det gav en del stof til eftertanke. Hvad kan vi selv hver især gøre for at passe på jorden og begrænse vores forurening. En af de ting Sigurd gerne vil gøre er at blive så rig, at han kan købe en masse land og ansætte mange mennesker til at plante træer. Sebastian vil opfinde vedvarende energi til brug i biler mm. Han har allerede lavet nogle flere arbejdstegninger over hvordan det skal fungere. Signe mener, at vi allerede nu skal huske at slukke for lyset og airconditionanlæg. Og så videre….. fornuftige unger.

P2290449-1600x1200

P2290452-1600x1200

P2290454-1600x1200

P2290461-1600x1200

P2290464-1600x1200

P2290460-1600x1200

DSC_0426-1600x900

DSC_0429-1600x900

DSC_0432-1600x900

DSC_0435-1600x900

DSC_0437-1200x2133

P2290466-1600x1200

P2290467-1600x1200

P2290470-1600x1200

DSC_0441-1600x900

 

Durian – en væmmelig frugt

I dag skulle vi have os en dessert og det skulle være med lokalt islæt i dette tilfælde med den lokalt meget værdsatte Durian frugt. Resultatet blev hvad der ligner en stor lyserød is med noget gul glasur på toppen. Mens vi betragtede den flotte is bredte der sig en meget grim lugt ved  bordet. Britt reagerede hurtigt og fik straks øst nogle portioner op til ungerne og Morten med en velmenende mine. Da vi så på vores ildelugtende anretning kunne vi se at isen blot skjulte det nederste lag der bestod af brune bønner, røde bønner, majskorn og noget der kunne være tang. Dog smagte både børn og Morten på stadset. Smagen var kraftigt domineret af Durian og smagte ligeså afskyeligt som det lugtede og kan stadig give undertegnede kvalme ved tanken.
Til Britts forsvar skal det siges, at hun var den, der spiste mest af desserten og måltidet tog sin afslutning, da Britt meddelte, at nu skulle hun vist brække sig. Det gjorde hun dog ikke, til gengæld købte vi en masse chokolade til at tage den grimme smag.

Vi har undervejs på hotellerne set skilte med billede af en frugt med en streg over. Efter at have slået Durian op på Wikipedia viser det sig at være et “Durian forbudt” skilt. Stanken fra frugten kan tilsyneladende sive rundt i udluftningssystemerne og forpeste et helt hotel. Føj!!
image
I Singapores undergrundsbane er de heller ikke glade for Durian.

Turister i Bangkok

Nu hvor vi har fået fat i ALT vores badeudstyr og tilbragt et par dage ved poolen, besluttede vi i dag at tage afsted og se lidt mere af Bangkok. Planen var at se Wat Phra Kaew og Wat Pho, begge dele er blandt de helt store attraktioner der heldigvis ligger ret tæt på hinanden.
Fra vores hotel kan vi gå til toget (skytrain) der kører til floden, hvorfra vi kunne tage en båd, der sejler til Wat Pho.
image

image

Wat Pho er berømt for sin 46 meter lange Buddha af guld, der findes i hovedtemplet og den var godt nok både stor og gylden.
image
Et hoved marginalt større end mit, se herunder.
image

Signe fik også lagt små mønter i en række metalskåle, så det sagde pling plang i hele templet.
image

Efter at have været i Wat Pho gik vi videre til Wat Phra Kaew som er et enormt område, der indeholder templer og det tidligere kongepalads.
image

Vi så templet største seværdighed smaragd-buddhaen, men her måtte man ikke tage billeder. Der var en meget højtidelig stemning i templet, der er overdådigt udsmykket med guld og ædelstene og selvfølgeligt smaragd-buddhaen på toppen. Det er svært ikke at blive grebet af stemningen også for børnene. Vi sad længe og nød det og så var der alle spørgsmålene om Buddha, genfødsel og munke som jeg ikke er helt ekspert i;
Hvem var Buddha?, Han har nok aldrig været oppe at slås, tror du? Hvis man bliver genfødt som haj, hvordan kan man så blive god igen? Hvordan ved man, om en, der er død , er kommet til niravana? Skal man konfirmeres, hvis man er buddist? Osv.

Efter at have set lidt mere af Wat Phra Kaew gik turen hjem igen til en hurtig afkøling i poolen. På vejen hjem var den ellers så trafikerede Silom road blevet omdannet til et gademarked, hvilket gjorde at området næsten ikke var til at kende – dejlig overraskelse.

I morgen flyver vi til Krabi, hvor vi tager en enkelt overnatning inden vi sejler til Koh Po, hvor vi har booket en bungalow en uge. Så vi skifter Bangkok ud med en (næsten) øde ø, det bliver nok en forandring 🙂

Pakkeliste anno 2016

Pakkeliste anno 2016:
Sidste gang vi rejste synes vi, at vi havde meget med og ville gerne have lidt mindre bagage denne gang. Det var udgangspunktet, men så ville vi også gerne lige have lidt snorkeludstyr med og lige lidt mere elektronik grej og så lige lidt skolesager til ungerne og så lige lidt malariapiller (17 børne æsker og 5 voksen) og lige… så det blev faktisk til en hel del.Dog havde vi sidste gang 2 store rygsække og 4 små tasker. Denne gang har vi 2 store rygsække, 1 børne rygsæk og 2 tasker.

Incl. det tøj vi rejser i har vi følgende med (og det er helt sikkert alt for meget og jeg er sikker på at vi undervejs ville ønske at vi havde pakket lidt mindre):

Drengene:
3 par shorts
2 lange bukser
5-6 t-shirts
2 lange skjorter
3 sokker
6 hyls
1 fleece
1 sæt nattøj
1 solhat
2 stk. Badebukser
Sko
Sandaler

Signe
1 par shorts
1 nederdel
4 t-shirts
1 soltop
1 tynd lang bluse
2 cardigans
1 fleece
2 par lange bukser
3 leggins
6 hyls
3 par sokker
3 strand kjoler
Bikini og badedragt
Nattøj
Sko
Sandaler
klip klapper

Britt
2 par lange bukser
1 par shorts
1 nederdel
1 strandkjole
2 cardigans
1 fleece
1 lang skjorte
1 3/4 skjorte
3 t-shirts
3 strop bluser
6 hyls
3 sportssokker
1 bh
1 sports bh
Bikini og badedragt
Kasket
Sko
Sandaler
klip klapper

Morten
1 par lange zip off bukser
1 bælte
2 par shorts
2 lange skjorter
2 korte skjorter
2 undertrøjer
1 t-shirt
6 hyls
4 par sokker
1 fleece
1 badebuks
solhat
Sko
Sandaler

Diverse
Pas med visum til Thailand
lidt penge
Solbriller
5 silke soveposer
3 myggenet og snor
Håndvaskepulver
førstehjælpsudstyr, plaster, strips, klorhexidin…
medicin: malariapiller, mavepenc, og immodium, go tur…
2 stk. solcreme
2 toilettasker, bind/tampax (svært at købe på små øer og uden for de store byer)
kontaktlinser og briller
5 ultra letvægts håndklæder – denne gang er Mortens også stort 🙂
Guidebøger
E-bogslæser
Ipad med spil, lydbøger og film
Høretelefoner til alle
diverse opladere
Piratos (saltlakrids er en luksus efter noget tid)
Kamera og Gopro(far Frank’s)
Telefon (simkort skiftes, når vi lander i Bangkok)
Vi har IKKE “Seaband – satser på placebo-effekten” med eftersom det ABSOLUT ikke virker.
1 liggeunderlag
3 snorkelmasker og snorkler
5 svømmebriller
ørepropper til Morten
lektier matematikopgaver og hæfter til dansk/dagbog, penalhus med tegneting, saks og lim
lidt legetøj og spil, 3 sovebamser, plus plus brikker, 2 kortspil, 6 terninger i raflebæger, 3 polly pocket med tøj og tilbehør, 12 firben, 1 fodboldkort og 3 jumbobøger (leveret af farmor efter taskerne var pakket – det fylder faktisk ret meget, så heldigt at vi har en masse luft i taskerne.
Sidst men ikke mindst 1 Ikea-net – kan bruges til meget undervejs..
Kan have glemt enkelt andet grej, men ellers skulle listen være mere eller mindre klar til at pakke efter ;o)

Bangkok – Mega Mall – superhelte og skønhedsprodukter

Sidste dag i Bangkok har vi brugt på en gang mega shopping i et mega mall. Virkelig smart indrettet i zoner efter hvad man er ude efter, så der var sportsafdeling med 20-30 forskellige butikker. Ligeledes inden for alle andre katagorier legetøj/børn, mode, sko, elektronik etc.
Vi har fået købt nogle fødselsdagsgaver og ungerne har fået lidt til hver deres interesser.. Signe har startet en skønheds og massage butik med mange produkter og meget gode behandlinger som jeg har nydt godt af ;o)
og drengene er til actionfigurer og superhelte..

20140306-181339.jpg

20140306-181358.jpg

20140306-181414.jpg

20140306-181423.jpg

20140306-181438.jpg
og så en sidste svømmetur..

20140306-181515.jpg

Bangkok igen – Nu kommer vi snart hjem

I dag har været en rejsedag og vi har forladt vores skønne ø. Vi kunne godt være blevet lidt længere. Måske bare et år eller deromkring…
Transporten i dag har været med pick up en halv times tid og derefter med speed båd i knap 1 time. For derefter at blive hentet i Trat af en taxa og kørt de sidste ca. 5 timer til Bangkok. Dejligt med nogle lydbøger :o)
Vi bor i en 3 værelses luksus lejlighed. Det er noget af en kontrast med de mange rum i forhold til vores et rums strandhytte. Vi er nok mere til strandhytter end luksuslejligheder, men her er også fedt. Her er en rigtig fin pool, hvor vi har tilbragt eftermiddagen. Vi bor på 17. sal og har en smuk udsigt over Bangkok. Vi overnatter her i 2 dage og rejser fredag morgen tilbage til Danmark. Vi lander fredag 7. marts kl. 18:25 dansk tid. Vi flyver med Finnair over Helsinki, AY0667.

Tak til alle jer, der står klar hjemme med lufthavnsafhentning, og fødselsdagsklargøring for Sebastian. (Line handler). Og tak til alle jer der har hjulpet os med pasning af hus og alt andet mens vi har været afsted.

Koh Mak – Little moon – TV – hunde – kano mm

Vi har de sidste par måneder ikke haft adgang til TV, så da vores børn den anden aften var på en restaurant, hvor der var tegnefilm, så var de ikke kontaktbare i en halv times tid!

20140304-222712.jpg

20140304-222731.jpg
Vi har på vores tur mødt mennesker fra mange forskellige lande og det har været meget interessant at få et indblik i.
På Little moon er der 2 resorthunde, Tofu og Soda som ungerne leger og bader med

20140304-223108.jpg

20140304-223118.jpg
De to hunde bliver virkelig kælet om, men det er ikke noget imod vores nye naboer.. Det er 4 thaier og deres 5 golden retrievers. www.mylovegolden.net. Det virker meget udstyrs og tidskrævende at have hund… redningsveste, føntørre etc.

20140304-224253.jpg
Og her er så Morten og børn i kano… ingen vest, men vi kan også både bunde og svømme :o)

20140304-224358.jpg

Koh Mak – knallert, hængekøje, og en lille slange – Mest om Morten ;o)

Her er rigtig dejligt og vi nyder starten på det thailandske forår. Vi kan mærke, at det også er blevet varmere. Badevandet er så varmt nu, at man faktisk en gang i mellem går ind i skyggen for at køle af 😉
Morten har de sidste par dage snuppet sig en lille knallerttur. Lille knallert – stor hvid mand 😉

20140304-220903.jpg
En af undskyldningerne for en knallerttur har været at vi jo har taget noget af den lokale kultur til os og derfor må have noget af den med hjem… så Morten har købt hængekøjer og et par løse thai bukser – one size fits all ;o)
En aften, hvor Morten ville dase lidt på terrassen og havde gjort klar med snacks og Ipad, så løfter han lige puden og her dukker en halv meter lang slange frem…

20140304-221504.jpg

20140304-221523.jpg
… Vi fik hentet “Krap“-manden og han medbragte en fiskestang, der viste sig egnet til at daske den ned med og herefter fangede han den i et håndklæde. Det var en noget hvæsende lille sag… meget modig af Krap, at han kunne bære den over i junglen.

Koh Mak – snorkeltur til Koh Rang med Thaitanic II

I dag har vi været på snorkeltur med Koh Mak divers i deres 20 meter lange træbåd, Thaitanic II.
Vi var på vandet fra ca. 9:30-17, så i dag har vi da lavet noget ;o)

Det var stille vejr og en meget behagelig båd, så vi har haft en rigtig hyggelig dag på vandet. Vi stoppede 3 forskellige steder, hvorfra vi kunne hoppe i vandet fra båden og snorkle. Verden under vandet er fantastisk. At ligge med hovedet under vandet og bare betragte de tusinde forskellige fisk, der i store eller små stimer svømmer forbi er noget helt særligt. Jeg glemmer alt om tid og sted. Og er bare tilstede. Observerende og interagerende. Nogle fisk svømmer meget tæt på og napper lidt og andre gemmer sig i en søanemone eller bag en klippe. Sigtbarheden under vandet var vel en 10-15 meter. Signe er meget god til at dykke og kan derfor komme rigtig tæt på korellerne. En enkelt gang rørte hun forsigtigt ved en enkelt og kunne konstatere at selv om den ser blød og uldagtig ud, så er den ru som sandpapir.

20140226-204433.jpg

20140226-204441.jpg

20140226-204500.jpg

20140226-204534.jpg

20140226-204636.jpg

20140226-204702.jpg

Koh Mak – little moon – vi bliver lidt længere

Det var faktisk meningen, at vi skulle være flyttet ud i morgen, men vi har besluttet at blive lidt længere.
Så i morgen rykker vi sammen i en hytte, hvor vi foreløbig har mulighed for at blive indtil 2. marts. Vi har snakket og leget med en polsk familie, der også har valgt at blive længere her. Det er et meget afslappet og rigtig hyggeligt sted, hvor der bare ikke er noget behov for at komme væk fra.
Ungerne er også blevet meget glade for de hunde, der holder til her på stedet. Når vi venter på at andre laver lækker mad til os, så spiller vi f.eks. 31. På billedet ses Sebastian, der drøfter taktik med Sigurd ;o)

Der er stor forskel på lav og højvande. Når det er højvandet er træerne næsten helt dækket og når det er lavvandet ses de med deres rødder stående frit på klippen. Måske lever de af saltvand? Ved ikke hvad de hedder, men de ser ret specielle ud med deres rodnet.

20140225-203908.jpg

20140225-203935.jpg

20140225-203946.jpg

20140225-204000.jpg

20140304-224850.jpg

20140304-224933.jpg