I dag har vi været på snorkeltur til de smukke Similan Islands. Klart vand og fisk i alle farver og tilmed en havskildpade!
Turen der ud var meget hoppe og gyngende og der blev givet nogle offergaver. Først Sebastian, så Signe og tilsidst Britt. Da vi kom i vandet gik det fint. Vi havde nogle stop med snorkling både fra båden og fra land. Arrangeret af scandinavien divers. Billederne herunder siger det hele!
Her til aften blev vi kørt til Khao Sok, hvor vi bor i en jungle hytte de næste dage.
Category Archives: Khao Lak
Khao Lak – et lille vandfald
11/1
Vi tilbringer ugen på Emerald beach resort i Khao Lak. Vi spiser, bader, spiser, bader og ikke så meget andet. Vandet i pools er varmt og i havet er det endnu varmere.
I dag har vi været på en lille gåtur til det nærmeste vandfald. Et smukt lille et, hvor vi også kunne bade lidt.
Ungerne har også deltaget i nogle af de på hotellet arangerede aktiviteter. Stafet og trillebørløb, hvor de repræsenterede Danmark på bedste vis. Og selvfølgelig har de også været med til det altid populære minidisco.
Vi har fået arrangeret lidt aktivitet for den kommende periode.
Mandag 13. januar bliver en aktiv dag. Vi tjekker ud fra hotellet her i Khao Lak om morgenen. Bliver hentet kl 7:45, hvor vi tager på heldags snorkeltur til Similanøerne. Et af verdens top smukke korrelrev, hvor vi måske kommer til at se havskildpader og flotte fisk. Om aftenen den 13. januar kører vi til Khao Sok nationalpark, hvor vi skal bo nogle nætter på Khao Sok Paradis Resort. Khao Sok menes at være en af verdens ældste regnskove.
Khao Lak Emerald Beach resort
Fra Bangkok til Phuket havde vi en rigtig fin tur. Vi fløj med Bangkok airways. Af det uheldige var det, at Signe måtte aflevere sin børnesaks i security. Den har ellers indtil nu været med på turer til de kanariskeøer, fra Danmark til Finland og fra Finland til Bangkok. Men de mente, at den var meget skarp og at det var farligt at medbringe den! Sikkerhed først…
Lidt positivt ved Bangkok airways er, at de har en fantastisk lounge, hvor vi kunne komme på nettet, at der var legerum og god kaffe og lækre snacks. Service ombord var også vældig effektiv og på den korte tur kun lidt over en times flyvning nåede vi både vådservietter, drikkelse, varm mad samt kaffe og kage.
Kulturchok at komme fra Bangkok og Maeklong og så til Phuket. Allerede på flyet var der kun turister og så snart vi landede i Phuket var alle priser gange 10 i forhold til Bangkok.
Taxaen i Phuket er i følge rygterne styret af mafiaen og vi kom således også af med 1800 Bath for turen til Khao Lak.
Lækkert hotel vi er kommet til meget pænt og mange faciliteter. Der er topmoderne værelse med aircon og på vores familieværelse er 2 dobbelt senge og 1 enkelt seng, så der er også meget gode sovemuligheder. Maden på hotellet er vestlig tilpasset thairetter. Den er altså ikke helt så krydret og varieret som Thaimaden i Bangkok, men stadig ok.
Vi har ikke været på nettet de sidste dage dels fordi vi har tilbragt det meste af tiden ved pool og strand og dels fordi vi synes det er alt for dyrt at betale 80 kr om dagen for wifi.
Jeg havde troet, at vi skulle have vasket tøj på hotellet, men priserne er skræmmende. Det koster 10 kr. for at få vasket et par sokker. 40 kr. for at få vasket en t-shirt osv. så det bliver ikke her!
I Khao Lak er himlen blå og luften er frisk. Der er mange flotte blomster, der springer ud om aftenen og der er en fin baggrundslyd fra junglen. Stille, stille, hygge og badetid.
8/1-2014 I dag fandt vi en vaskeservice ude i byen, hvor vi kunne aflevere alt vores tøj og betale 60 bath pr. kg tøj. 12 kr. er vel rimeligt, når det så også bliver strøget og lagt sammen ;o) Afhentning i morgen kl. 18.
Lidt uden for resortet er der også hyggelige madsteder, hvor der kan spises rigtig thaimad og komme gratis på nettet. Ungerne er blevet meget modig med at prøve krydret mad.


















