Category Archives: Thailand 2016
Farvel til Bamboo Nest – et sted vi vil anbefale
Efter 8 dage på Bamboo Nest blev det tid til at rejse videre. I dag har vi derfor sagt farvel til Nok og Noi, der driver stedet.
I den tid vi har været her, er vi især kommet til at kende Noi, der med egne ord er lidt hyperaktiv og klodset. Vi vil beskrive ham som aktiv, betænksom og godt selskab. Fra Noi har vi fået mange historier om, hvordan de omkringliggende bjerglandsbyer fungere. Hver enkelt landsby har sin egen stamme og egne traditioner og sprog/dialekt. Dette på trods af, at de ligger med måske kun 2 km afstand. Det fælles sprog for stammerne er lahu som alle taler og forstår.
Helt heroppe nord på bruger de bambus til næsten alt, specielt som byggemateriale. De meter lange lårtykke stænger kan hentes overalt i skovene og fælder man én tager det kun 1 år for et bambusskud at blive lige så stor.
Bamboo nest – vandfald
Bamboo nest – kurvefletning og ananasmark
Bamboo nest – Tur til varm kilde
Bamboo nest – regn, Argentina, mate, privattime
Ankomst til Bamboo nest og vævning af bælte og tørklæde
Endelig internet- stop over i Krabi
Vi har i dag forladt Ko Jum, hvor vi har tilbragt de sidste mange dage – med at sove, spise og bade. Der har været meget begrænset internetforbindelse på øen, så det har været lidt svært at booke fly til den videre rejse. Hvordan gjorde man egentlig inden nettet?
Vi sejlede ud fra stranden ved middagstid i en af de små flotte long tail både. Nogle hundrede meter fra kysten samles øens longtail både med gæster klar til afrejse. Her venter bådene i en stille vuggen indtil Ko Lanta/Krabi færgen ankommer. Herefter opstår en virksom tummult, mens bådene tøjres sammen, så nogen kan stige på færgen og andre af.
Fra havnen i Krabi hoppede vi på den første taxa og kørte til J hollyday inn, hvor vi er til i morgen, hvor vi skal afsted mod lufthavnen kl. 6:30. VI har valgt dette hotel ud fra 2 kriterier; her er 2 værelser og internetforbindelse.
Kort efter ankomsten til hotellet gik vi ned til det nærmeste hjørne, hvor vi provianterede i en 7 eleven. Vores aftensmad i dag kom til at bestå af: pølsehorn i butterdej, yougurt og et stykke toastbrød – en fantastisk aftensmad som vi jf. børnene godt må gentage. Desuden købte vi slik og chips til desserten, der blev spist i sengen, mens der blev set film på ipad’en.
Hele eftermiddagen og aftenen har vi tilbragt med skærm og internetsurfing.
Vi er kommet lidt nærmere, hvad vi vil de næste måneder uden at vi dog har en fast plan for hvad og hvornår. Men vi tror, at vi på et tidspunkt om 1-3 uger måske tager med en Mekong boat ind i Laos, hvor vi nok vil være nogle dage/uger.
Vi ved, at vi i morgen tidlig flyver til Chiang Rai, hvor vi har booket 6 overnatninger på Bamboo Nest, der ligger stille og øde 23 km uden for byen og oppe i bjergene.
Det er et sted, der indbyder til slappe af og nyde naturen. Der er ingen internetforbindelse og der er kun begrænset strøm. På You Tube ses en optagelse fra stedet som en gæst har lavet for nogle år siden.
Så bortset fra hvad der evt. kommer fra lufthavnen i morgen, så er der nok internettavshed den næste uges tid ;o)
Rejse planlægning fra en “øde” ø
Nedenstående er foretaget med verdens langsomste internetforbindelse, hvor WiFi forbindelsen forsvinder helt ca. 1 gang i timen.
Med megen møje får jeg reserveret flybilletter med skypicker, de skal så vende tilbage 10 min senere med en bekræftelse. Intet svar, endelig siger de, der er lidt teknisk vrøvl vent lidt længere. Efter 2 timer svarer de, at pga af ventetiden er billetterne nu udsolgt. ØV!
Næste fly mulighed er dagen efter, så det må lige koordineres med det sted vi skulle ankomme og en ekstra overnatning i Krabi arrangeres. TRÆLS!
Nye flybilletter fra Air Asia – desværre virker deres hjemmeside meget dårligt med vores Ipad og den uhyggeligt svage internet forbindelse, så jeg kan ikke rigtigt se, hvad jeg er ved at købe. POKKERS!
Hurrah jeg kommer i tanke om, at jeg har en Air Asia app på min Tlf, den kan bruges til at bestille billetter fra. Jeg taster alt minutiøst ind, men da jeg skal registrere Signes fødselsdato siger appen, at man ikke kan være født i 2004 og samtidigt være 11 år og dermed kan Signe ikke få en børnebillet. HELT ÆRLIGT!
Nåja så er der en bug i deres app … tilbage til Ipad’en og nu lykkedes det at bestille noget, der måske er de billetter vi skal bruge hurra! Betal med visa. Vent på visa sikkerhedskoden, der skal komme med SMS. . Vent … vent. Et godt stykke tid senere timer hjemmesiden ud og billetterne er væk. SGU OG HELVEDE!
Nu var netværksforbindelsen blevet så langsom, at den ikke kunne bruges mere og desuden ville den blive helt lukket om en time dvs kl. 22. Hvilket var ca samme tidspunkt 22.30 som min SMS med visakoden ankom. GRRRRR!
Lykkelig slutning.
Næste morgen var min Samsung tablet genopladet, GSM og internetforbindelsen i bedring og jeg fik ordnet det hele på en halv time.
Foto taget af Britt, der fornuftigt holdt en vis afstand under forløbet.

Bamboo island snorkeltur
På vores resort kan man bestille forskellige udflugter, men man har også mulighed for at arrangere sin egen. Vi kunne derfor sammensætte vores egen lille snorkeltur fremfor at tage på en længere 4 ø’s tur (den ville sikkert også være god, hvis man er søstærk eller ikke har 3 unger med).
Bamboo island er naboø til koh phi phi og skulle være lige så smuk, men med knap så mange mennesker.
I morges stod vi derfor tidligt op, spiste morgenmad. Vores longtail båd hentede os nemlig allerede lidt over 8, så vi kunne komme afsted inden der kom for meget sol og for mange bølger. De sidste par dage har det nemlig været vindstille om formiddagen og blæst med større bølger om eftermiddagen.
Det kostede 3000 thb for turen incl. lån af snorkelgrej, samt frokost, vand og ananas. Det var kun os, der var med båden, så vi kunne selv bestemme hvor længe vi ville være de forskellige steder. Sejlturen tog ca en time hver vej.
Vi snorklede på et korelrev ud for Bamboo island, hvor der var store stimer af flere arter små fisk. Der var især mange gul og sort stribede små fisk, der gerne ville nappe lidt i vores fingre, hvis der var luftbobler omkring os.
Det var rigtig flot, hvor vi svømmede. Signe synes at de fisk vi så var rigtig sjove og vi så mange klovnefisk. Nogle steder var der meget dybt og vi kunne alligevel se ned på bunden fordi vandet var så klart.
Signe var glad for de sjove formationer af blå lilla koreller, der nærmest lignede en mund, der åbnede og lukkede sig, når vi svømmede forbi.
Sebastian syntes det var spændende at se alle fiskene at der var flot. Han synes også at der var lidt uhyggeligt fordi der var rigtig mange søpindsvin med deres sorte pigge nede på bunden.
Bagefter gik vi ind på sandstranden, hvor vi spiste noget lækker frokost og nød den krid hvide sandstrand og badede lidt der.
Ud for kysten svømmede flere arter af næsten gennemsigtige fisk rundt om benene på os og vi så også nogle fisk med form som hornfisk.
Det var en rigtig god tur til en helt anden verden. Longtailbåden var smuk og behagelig at sejle i.
Til slut skal det måske også siges at uanset, hvor meget solcreme vi tager på, så er vi klædt i nationalfarverne efter en tur på og i vandet. Vi er røde(mest Morten)… vi er hvide(mest Britt)…vi står sammen(mest ungerne)… ;o)








































