Kidzania
5
Author Archives: Morten
Bangkok igen-igen
Vi besluttede at tilbringe de sidste 5 dage af ferien i Bangkok. Selvom vi nu også har været forbi Kuala Lumpur og Singapore fastholder Sebastian, at den eneste RIGTIGE storby er Bangkok med det BEDSTE hotel Urbana Sathorn. Vi kunne alle godt lide Urbana, så der bor vi nu. Denne gang endnu højere, 32. etage og Sebastian kan have ret i, at selvom de endeløse trafikpropper er dødsyge at være en del af og bybplanlægningen forekommer kaotisk, så ser det hele fantastisk ud fra oven, specielt om aftenen.
Foreløbigt har vi været ud at shoppe for alvor, så avorligt at vi måtte købe en ekstra kuffert. Desuden har vi været i Kidzania som var et kæmpe hit blandt ungerne. … og så har vi jo plasket rundt i poolen.
I morgen formiddag går turen hjem og vi er i Danmark tirsdag 20:15. Det er altid en sær trist fornemmelse når ferien slutter, men også rart at komme hjem igen. Vi er ret spændte på at se huset igen, der har gennemgået en mindre renovering i vores fravær ☺
Da vi ankom til Siam Paragon røg ungerne straks ind i elevatoren. Lidt for hurtigt for forældrene nåede ikke med, vi nåede lige at høre Signe råbe “neej! “. Det børnefri øjeblik blev markeret med en selfie. Lidt senere kom de med elevatoren ned igen og det var noget med at Sebastian havde kaldt nogen for en torsk. Efter den episode havde Sigurd ikke længere travlt med at være den første til at trykke på knapperne.
Signe får sig et par nye sko.
Store vare mængder slæbes hjem.
Ko Chang
Efter Chanthaburi var det store spørgsmål, hvilken ø skulle vi tage til ? Valget stod primært mellem Ko Mak, Ko Kood og Ko Chang. De 2 første er stille ø’er ligesom Ko Jum, hvor vi tilbragte 10 dage i starten af januar. Ko Chang er større og byder på lidt af det hele. Vi endte med at tage et lille resort på Ko Chang, der koster ca. en tredjedel af de dyre resorts på småøerne.
Paradise Palms Resort er et lille familliedrevet foretagende med 4 bungalower, liggende i den meget rolige del af Ko Chang. Det meste af tiden har vi faktisk været de eneste gæster på resortet. Vores bungalow er meget stor så ungerne har fået deres eget værelse her. Haven der går lige ned til stranden, består af en masse palmer og træer, hvilket giver en meget velkommen skygge her i marts heden. Samtidigt er der hele tiden en frisk brise, der blæser ind fra havet.
Eneste minus er at vi har en sten strand, hvilket betyder at den mest er til at se på, dog ligger der en super sandstrand “coconut beach” 1,5 km herfra og ejerne giver gerne et lift derhen, det benyttede vi os af et par gange.
Hvor vi spiste morgenmaden
Vi lånte en kajak på resortet og sejlede lidt rundt.
Signe poserer på en klippe.
Coconut beach, hvor vi hang ud i vandet og i skyggen under nogle træer.
Der er dejligt mange træer på stranden man kan ligge og dase under.
Vi lånte et par baderinge på vores resort som vi tog med til coconut beach, god sjov i bølgerne.
Ud over at dase ved vores egen strandkant og bade ved coconut beach var vi også en tur forbi den lange bro i Bang Bao. Foruden lufthavne var Bang Bao det første sted vi nu har besøgt 2 gange, nu og for 2 år siden. Det var faktisk super hyggeligt og Britt værdsatte, at hun denne gang ikke behøvedes at bekymre sig om de små børn skulle falde i vandet fra broen, nu er de for store til det pjat.
Der blev virkelig shoppet igennem på broen, der nærmest er et stort marked i smukke omgivelser. Signe var i sit Es og selv drengene fik sig en halskæde og lidt andet tingeltangel.
Heldigvis går mavebælte-tasken ALDRIG af mode.
2 drenge bukker under for den megen shopping og varme. Kun løfter om is kan få dem i gang igen.
Fyrtårnet for enden af broen. Foto taget af just ankommet dansker .. tak for det.
Ude på broen mødte vi adskillige andre danskere. En af famillierne havde børn lige i målgruppen og så blev der planlagt at mødes dagen efter på coconut beach, til badning og sandslot bygning mm. stor success.
Solsvedden Sigurd dækket med hat og kappe så byggeriet kan fortsætte.
Vi endte med at have 7 dejlige afslappede dage på Paradise Palms resort. I morgen tager vi til Bangkok for at foretage det sidste shopping, bade i pool og måske besøge en eller anden spændende attraktion (hvis den har aircondition).
Nå ja og så havde Morten fødselsdag den sidste dag før afrejse. Det blev fejret med morgensang og flotte gaver både hjemmelavede og ting købt rundtomkring på turen. fødselsdagskagen var de ualmindeligt gode bananpandekager de laver på resortet så kunne flagene og lysene blive stukket en forstenet koral, nysseligt!!
Den søvndrukne fødselar viser de flotte gaver frem.
Fødselsdagskagen lidt tør, men fedtfattig.
Sebastian 9 år
På Sebastians fødselsdag spiste vi en stor islagkage han selv havde udvalgt. Det kunne også blive til nogle små, men populære gaver: en elastik bold fra universal studios, et Ipad spil, noget bobbelplast og forskellige gode ting Signe havde købt på markederne.
Jordskælv mærkes på 17. Etage
Der var jordskælv vest for Indonesien den sidste dag vi boede i Singapore. Vi sad og slappede af da pludseligt vores værelse begyndte at gynge fra side til side i hurtige bevægelser. Lidt uhyggeligt på et lille værelse på 17. Etage.
Gardens by the bay – Singapore
2. dag i Singapore brugte vi i “gardens by the bay”. Det er en gigantisk plante- og blomsterpark med en arkitektur, der er gennemført. Der er bæredygtighed i forhold til brug af vedvarende energi og genvandingssystemer. Vi startede med at tage den guidede tur i elbil rundt gennem parken. Her fik vi et indblik og overblik over de forskellige inddelinger i planter fra forskellige klimazoner og eksempler på kulturelle haver. Kinesiske, indiske, kolonial etc.
I haven er to kæmpe drivhuse; flower dome og cloud forest. Der var også en række “supertrees” – bygget med en gigantisk regnvandsbeholder, der giver vand til planterne, der gror på træet, solceller på toppe giver energi til at der om aftenen er lysshow fra træerne.
Mellem nogle af disse supertræer er der gangbroer som vi tog en tur på. Herfra var der udsigt både over fjorden og mod de mange skyskrabere i Singapores centrum. Som afslutning på besøget i parken så vi en film om hvad de globale temperaturstigninger gør ved livet på planeten. Hvis vi forsætter den nuværende forurening kombineret med fældning af regnskov, så vil meget være uddødt i 2060… det gav en del stof til eftertanke. Hvad kan vi selv hver især gøre for at passe på jorden og begrænse vores forurening. En af de ting Sigurd gerne vil gøre er at blive så rig, at han kan købe en masse land og ansætte mange mennesker til at plante træer. Sebastian vil opfinde vedvarende energi til brug i biler mm. Han har allerede lavet nogle flere arbejdstegninger over hvordan det skal fungere. Signe mener, at vi allerede nu skal huske at slukke for lyset og airconditionanlæg. Og så videre….. fornuftige unger.
Durian – en væmmelig frugt
I dag skulle vi have os en dessert og det skulle være med lokalt islæt i dette tilfælde med den lokalt meget værdsatte Durian frugt. Resultatet blev hvad der ligner en stor lyserød is med noget gul glasur på toppen. Mens vi betragtede den flotte is bredte der sig en meget grim lugt ved bordet. Britt reagerede hurtigt og fik straks øst nogle portioner op til ungerne og Morten med en velmenende mine. Da vi så på vores ildelugtende anretning kunne vi se at isen blot skjulte det nederste lag der bestod af brune bønner, røde bønner, majskorn og noget der kunne være tang. Dog smagte både børn og Morten på stadset. Smagen var kraftigt domineret af Durian og smagte ligeså afskyeligt som det lugtede og kan stadig give undertegnede kvalme ved tanken.
Til Britts forsvar skal det siges, at hun var den, der spiste mest af desserten og måltidet tog sin afslutning, da Britt meddelte, at nu skulle hun vist brække sig. Det gjorde hun dog ikke, til gengæld købte vi en masse chokolade til at tage den grimme smag.
Vi har undervejs på hotellerne set skilte med billede af en frugt med en streg over. Efter at have slået Durian op på Wikipedia viser det sig at være et “Durian forbudt” skilt. Stanken fra frugten kan tilsyneladende sive rundt i udluftningssystemerne og forpeste et helt hotel. Føj!!
I Singapores undergrundsbane er de heller ikke glade for Durian.
Ayutthaya – forhenværende hovedstad i Siam
Ikke så så snart var vi stået af toget før en emsig tuk tuk chauffør stod klar med hotel transfer og sightseeing i hele byen. Vi nøjes dog med et lift til vores hotel/lejlighed, der viste sig at være fin uden at være prangende.
Næste dag var vi klar til at se nærmere på byen. Ayutthaya er den tidligere hovedstad i Siam og er derfor fyldt med ruinerne fra fordums storhedstid. Mange af tempel ruinerne er mere end 700 år gamle og er nu beskyttede af UNESCO. Selvom der findes historiske bygninger på et kæmpe område er der i centrum en overskuelig park, der indeholder en masse af de mest berømte ruiner, så der startede vi. Netop de mest berømte ruiner var udstyret med et billetsalg så vi købte en heldagsbillet. Så fik vi ellers set både den flotte park og ruiner. Da vi var startet nogenlunde tidligt havde vi set det meste af berømthederne først på eftermiddagen og var lige ved at smelte da temperaturen her sidst i februar gerne når et stykke over 30 grader. Vi tog derfor en tuk tuk til en cafe “rush lush”, der viste sig at være super god. Herefter stod den på lidt afslapning inden vi kl 16 skulle på en sejltur på floderne, der går hele vejen rundt om det indre Ayutthaya. Det var en en rigtig god tur, temperaturen var faldet til behageligt og vi havde den lille båd og styrmand for os selv. Turen varede 2 timer og indbefattede 3 stop a ca. 20 min. Det sidste stop var timet sådan, at vi kunne se solnedgangen over en af de største og flotteste ruiner, det var simpelthen smukt!
Næste dag kom vi aldrig rigtigt ud af starthullerne. Ungerne havde gang i nogle gode lege og ville helst ikke forstyrres. Britt og Morten havde fået den ide, at vi måske skulle se Kuala Lumpur og Singapore og ville gerne planlægge, hvordan det kunne arrangeres. Kort sagt endte vi med at tilbringe det meste af dagen i vores lejlighed kun afbrudt af en lille frokost på vores yndlingscafe. Om aftenen tog vi en gang tidlig aftensmad og da vi ville gå en lille tur stødte vi ind i et marked, der pludseligt var skudt op midt på en vej. Det var Signe meget tilfreds med og hun fik købt lidt pynt. På vejen hjem kom vi forbi en pc-spilcafe og det endte med, at Morten, Sebastian og Sigurd måtte ind og prøve. Sebastian fik en lille times “roblox spil” med Sigurd som tilskuer, samlet sum 3 kr.
I morgen tager vi en minibus til Don muang lufthavn i Bangkok og så går (flyve)turen til Kuala Lumpur.
Turisterne fordyber sig i den Thailandske historie.
Kun nogle få buddhastatuer er intakte, de fleste har fået hovedet stjålet af tyve inden området blev nationalpark.
Det helt store trækplaster er dette buddhahoved, der er vokset ind mellem et træs rødder.
Nationalparken er pæn og heldigvis fyldt med store skyggende træer.
Britt shopper forsyninger inden atter en tempelruin skal udforskes.
Wat Phra Si Sanphet, med masser af trapper at kravle rundt på.
Ved siden af Wat Phra Si Sanphet ligger et nyere tempel, der er meget helligt og velbesøgt. Udenfor er der den herligste Thai-smør tenor, der buldrer ud gennem højtalere.
Aftenens sejltur med egen skude.
Første stop: et Wat (selvfølgeligt) der var en meget stor guld buddha.
Andet stop: atter et Wat med en berømt liggende buddha.
Undervejs i båden var Sigurd blevet formanet om at holde fingrene indenbords på grund af store glubske varaner, der jo kunne tage fejl af en fisk og en finger. Det grinede han meget af lige indtil vi sejlede forbi en kæmpe krabat. Så røg fingrene hurtigt op af vandet.
Sidste stop: en flot solnedgang.
Ungerne havde stadig masser af pep efter have kravlet rundt på gamle Wat’s hele dagen. Men så havde de også fået “Wat Nok”.
Så er det rart at blive sejlet hjem i ro og mag.
Den efterfølgende aften på internet cafe “I Connect”.
Tog tur til Vejle eller Ayutthaya… 9 timer fra Nong Khai
Da vi boede lige rundt om hjørnet fra stationer var det oplagt at forsætte rejsen videre med tog. Valget faldt på Ayutthaya, der er den tidligere hovedstad i storriget Siam, det der senere er blevet til Thailand.
Toget havde afgang kl. 7, men vi blev opfordret til at være der kl. 6:30! Vildt tidligt!
Vi blev positivt overrasket over, at de sæder vi havde købt var ved siden af hinanden. Der var god plads både til baggage og til at være på.
Turen med toget var alt i alt en rigtig afslappende dag, hvor vi bare sad og halvsov det meste af tiden. Ellers fik vi spist en del snacks – både fordi vi selv havde noget slik og kiks med, men også fordi der jævnligt kommer snack-sælgere forbi og tilbyder både drikkelse og bla. kød på spyd, popcorn, butterdejskager med karry, Chilli æbler, osv.
Landskabet fra nord til syd er meget fladt og udsigten bestod mest af rismarker eller græsningsarealer, hvor der gik køer.
Nong Khai
Vi vil under ingen omstændigheder sige, hvor længe vi har været i Nong Khai. Nils, Kata og deres venner fra Vientianne har alle sagt, at Nong Khai er et kedeligt sted, sådan et sted, hvor man fra Vientiane lige kan køre over og grænsehandle lidt billigt. De sagde, at det kort sagt er spild af ferie. Kan afsløre, at vi har været der mere end 2 dage og mindre end en uge.
Vi har fundet er fabelagtigt sted i Nong Khai, lige stedet vi havde brug for efter at have støvet rundt i Luang Prabang og Vieniane: “Park and Pool” og her menes IKKE billard og fri parkering, men en grøn have og et fint pool område. Specielt poolen har ungerne sat pris på og Signe benyttede muligheden til at træne sit hovedspring og fik det også lært, så nu er det både Signe og Sebastian, der står på hovedet i poolen.
Vi har brugt lidt af tiden på at overveje, hvor vi skal tage hen, nu hvor vi har besøgt en badeø, nord Thailand og Laos. En af mulighederne, Myanmar, ender dog nok med at udelukke sig selv. Nogle af de områder vi helst vil besøge i Myanmar har “high malaria risk”, hvilket ikke lyder så godt i vores ører, specielt nu hvor vi har brugt det meste af vores anti-malaria tabletter i Laos. Vi ville dog prøve at besøge det lokale hospital og høre om de kunne hjælpe.
På hospitalet bliver man guidet lidt rundt indtil en engelsktalene sygeplejerse bliver fundet, så vendter man lidt, så får man en stak billetter, der skal afleveres ved en skranke, hvor der også lige skal udfyldes lidt info om, hvem vi er og hvad man vil. Så venter man lidt ved et nyt rum, hvor tilsidst en (måske) læge udskriver recept på et eller andet. Vi forsøgte at sige, at vi var glade for malarone, som vi ikke har haft bivirkninger af, men det viste sig hurtigt, at sygehuset kun har en slags anti-malaria-medicin og det havde vi nu recept på. Så gik turen ud til en ny skranke, hvor man betaler for medicinen, overraskende nok kostede det udskrevne anti-malarie en 20. del af det vi havde med hjemmefra. Til sidst blev vi kaldt op af hospital apoteket så vi kunne få vores køb og endeligt se en engelsk beskrivelse på pakken af hvad det var. Det første der poppede op om doxycycline var:
Må under ingen omstændigheder givers til børn under 12 år fordi det giver tand og knogleskader.
De thai’er vi har mødt har været ganske uforstående overfor bekymringer, om malaria og måske har de ret i, at man ikke skal bekymre sig og bare bruge noget myggebalsam. Vi har dog ikke lyst til at gøre forsøget og da vi heller ikke har lyst til at give børnene doxycycline har vi indtil videre afskrevet Myanmar i denne omgang. Det er nok en rimelig konsekvens af at have lavet minimal rejseplanlægning hjemmefra.
Ud over at slappe af ved poolen har vi også fået set lidt på Nong Khai’s begrænsede attraktioner. Den måske største attraktion er nok den ret bizzarre Buddha park, lavet af den samme mand der også byggede en på Laos siden. Skulpturen kan vel ikke rigtigt kaldes kunstneriske, til gengæld er de store og overvældende. Vi havde det sjovt med at gå og kigge på de sære figurer og da vi til sidst kunne fodre store karper og catfish i en sø, var turen fuldendt. På vejen hjem var vi lige forbi den lokale park og promenaden langs mekong floden. Ingen af delen kunne dog hamle op med fodring af fisk og duer.
Det at det er en meget lille by viser sig også ved at vi to gange på forskellige steder i byen er blevet samlet op af den samme tandløse tuk tuk chauffør. Første gang vi kørte med ham tog han også lige en munk med om bord. Anden gang var tukken halvt fyldt med madskåle.
To gange var vi også i byens shopping center Asawann, hvor vi den ene gang spiste sushi og andet godt som man snuppede fra lille transportbånd, der kørte forbi baren, hvor vi sad. Især Signe var rigtig vild med at kunne vælge lige det hun ville have og konceptet med at man også selv kunne koge en suppe med det kød og de grøntsager man havde lyst til.
Anden gang vi var i shoppingcenteret var vi forbi Starbuck og få en kop god kaffe. Lidt afveksling fra lao – og ness-kaffen var lækkert.
Vi var som sagt helt uden planer, da vi kom til Nong Khai, så da vi fandt ud af, at vi boede lige ved siden af togstationen var det jo oplagt at rejse videre af den vej. Vi har derfor købt billetter på 2. klasse til Auytthaya med afgang 19. februar.
Til slut et lille forsvar for Nong Khai, alt lokal mad vi har fået at spise her har været fantastisk godt, noget af det bedste vi endnu har smagt… og det siger ikke så lidt når vi nu har været rundt i Thailand og Laos.