Bangkok igen-igen

Vi besluttede at tilbringe de sidste 5 dage af ferien i Bangkok. Selvom vi nu også har været forbi Kuala Lumpur og Singapore fastholder Sebastian, at den eneste RIGTIGE storby er Bangkok med det BEDSTE hotel Urbana Sathorn. Vi kunne alle godt lide Urbana, så der bor vi nu. Denne gang endnu højere, 32. etage og Sebastian kan have ret i, at selvom de endeløse trafikpropper er dødsyge at være en del af og bybplanlægningen forekommer kaotisk, så ser det hele fantastisk ud fra oven, specielt om aftenen.
Foreløbigt har vi været ud at shoppe for alvor, så avorligt at vi måtte købe en ekstra kuffert. Desuden har vi været i Kidzania som var et kæmpe hit blandt ungerne. … og så har vi jo plasket rundt i poolen.
I morgen formiddag går turen hjem og vi er i Danmark tirsdag 20:15. Det er altid en sær trist fornemmelse når ferien slutter, men også rart at komme hjem igen. Vi er ret spændte på at se huset igen, der har gennemgået en mindre renovering i vores fravær ☺

PhotoPictureResizer_160321_130627087-1600x900

P3200706-1600x1200

PhotoPictureResizer_160321_130526223-1600x900

Da vi ankom til Siam Paragon røg ungerne straks ind i elevatoren. Lidt for hurtigt for forældrene nåede ikke med, vi nåede lige at høre Signe råbe “neej! “. Det børnefri øjeblik blev markeret med en selfie. Lidt senere kom de med elevatoren ned igen og det var noget med at Sebastian havde kaldt nogen for en torsk. Efter den episode havde Sigurd ikke længere travlt med at være den første til at trykke på knapperne.

P3200709-1600x1200

Signe får sig et par nye sko.

PhotoPictureResizer_160321_130558767-1600x900

Store vare mængder slæbes hjem.

Bangkok

Vi er i Bangkok og bor på et ret luksus hotel. Hotellet hedder Urbana, vi bor på 24 etage.På det her hotel er morgenmaden inkluderet og består af en tagselv buufet og maden er god. Der er også en swimmingpool med boblebad og solen skinner.                                                                     Bangkok er en by med meget trafik, der er der er ret meget forurening ,men heldigvis er der mange venlige thaiere. Mig og min mor vi fik en Thaimassage, ved en god massage salon. Vi går meget rundt omkring hotelet og spiser på gadehjørner og resturanter.
image

Mig på hotellet
image
Swimmingpoolen
image

Gadekøkken

Så kom vi afsted

Vi nåede lige at få et drys sne i Kastrup til at minde os om, at det er vinter. Vi fløj med Aeroflot og havde en mellemlanding i Moskva. Den første del af turen fra Kastrup til Moskva foregik i et mindre fly og vi kunne lige nå en hurtig servering og udlevering af børneunderholdning.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lufthavnen i Moskva er et kedeligt bekendtskab, der er næsten ingen plads at gå og sidde på, til gengæld er der en hulens masse store taxfree butikker med lettere støvet indhold …. Men vi var der kun i Ca. 2 timer så vi skal ikke klage.
Den sidste del af turen var i en stor komfortabel Boeing 777, eneste minus var, at deres tv system ikke virkede, det var ungerne slemt skuffede over, de havde set frem til at se tegnefilm 9 timer i træk. På den anden side kunne vi så prøve at få sovet lidt i stedet for hvilket lykkedes …… næsten.
En ulykke kommer sjældent alene, så da vi skulle samle vores bagage op i Bangkok måtte vi sande, at der manglede en rygsæk. Efter lidt snak med bagage service viste det sig, at den aldrig var kommet på flyet fra Moskva og så var vi endnu mere trætte af den kedelige lufthavn! Vi har dog fået lovning på at rygsækken dukker op på vores hotel næste eftermiddag. Rygsækken indeholder foruden solcreme og solhatte alt vores badeudstyr, så en tur i poolen har vi stadig til gode.
Vores første dag i Bangkok har vi brugt på at have jetlag og være søvnige, men vi har også besøgt Lumpini park, der ligger ret tæt på vores hotel.
image

image

Vi nåede også at blive mindet om, hvor god mad de laver i Thailand, efter at have spist middag i et gadekøkken og aftensmad i en cafe, men så var der heller ikke mere energi tilbage hos nogen af os.
image

Vi glæder os til i morgen.