Luang Prabang

Nu har vi været i Luang Prabang i en lille uge og er på vej videre. Det er let at forstå, at byen er et populært turistmål og at den er på UNESCO’s verdensarvliste.
Byen er meget charmenernde og fyldt med smukke templer, palmer, franske huse fra kolonitiden og turister.
Den gamle bydel er ikke større end man kan gå rundt til alting. Ud over at bare daske rundt og nyde atmosfæren har vi været på nogle små ture rundt om i bymidten.

Den ene dag lejede vi nogle cykler, så vi kunne komme lidt mere rundt. Det var den model, hvor drengene sad bag på, da der desværre ikke var nogle børnecykler på lager. Men drengene havde absolut ikke noget imod, at det bare var forældrene, der trampede i pedalerne.
Lige overfor det kongelige palads ligger mount Phu Si som er en høj bakke midt i en park. I følge et skilt er bjerget blevet flyttet hertil fra Sri Lanka af en abekonge, så dronningen kunne få friske champignonger ..
Øverst oppe er der et tempel og en flot udsigt over hele byen, på vejen op af “bjerget” er der buddhaer og et tempel i en hule. Vi tog turen op og ned sammen med den australske famillie og alle ungerne forsøgte at finde ud hvilke buddhaer, der passer til hvilken uge dag. Det viser sig, at der findes en Buddha positur til hver dag på ugen, tirsdag f.eks er den liggende buddha.
Vi fik også besøgt det kongelige palads, der fungere som museum. Lige udenfor museet ligger det kongelige tempel, der indeholder Luang Prabang Buddhaen som byen er opkaldt efter. Inde på museet kan man se alverdens tingeltangel, der har tilhørt den kongelige famillie. Alt fra sværd til bærestole, trommer, bøger og selvfølgeligt kronerne. Desuden var der en udstilling af de gaver der er modtaget fra andre lande, Danmark var diskret repræsenteret med en sølv kande/gryde/potte. Den sjoveste gave var dog fra USA og bestod hovedsageligt af selvros ifm månelandingen: et lille laotisk flag USA har bragt til månen og hjem igen, et par sten (nærmest grus) som USA har hentet på Månen, + en lille model af landingsfartøjet USA brugte til at lande på månen med. Ungerne var enige om, at Nixon og USA hellere skulle bruge bare lidt penge på at få fjernet de mange millioner bomber, der ligger i Laos i stedet for at prale med månelandingen. Vi var ikke imponeret over den “gave”.
En anden mindre attraktion er bambusbroerne, der går over Nam Khan floden, de bliver alle genopbygget hvert år fordi de bliver skyllet væk i regntiden. Efter at have indløst billet til denne beskedne attraktion spadserede vi over: fin bro og en køn flod. Vi havde fra nogle medrejsende canadiere fået anbefalet en restaurant på den anden side af broen, dyne et eller andet, så den besøgte vi. De havde supergod mad, vi prøvede fonduen, der bestod af suppe man kogte grøntsager, nudler og æg i og en pande til at stege kød og tofu på. Det blev superlækkert og meget hyggeligt, vi endte med at sidde på restauranten i næsten 3 timer, heldigvis var vi sammen med australierne igen, så ungerne hyggede sig med kortspil etc. mens de voksne kogte og brasede.

Der findes flere fine spisesteder i Luang Prabang, men også en masse junkfood. Vi var på to andre rigtig gode steder, som klart kan anbefales. L’elephant har rigtig gode fransk mad og vi spiste ungerne af med en skål ris og nogle pommelpommes, mens vi voksne fik lækker 3-retters menu. Et andet fantastisk spisested er Tamarine. Et sted, hvor man kan få en god introduktion til det laotiske køkken.

I Luang Prabang boede vi i en stor lejlighed, hvor der var flere værelser og sågar spisestue og stue. Udsigten fra vinduet var til det lokale tempel, hvor vi kunne følge dagens gang. Vi var så heldige, at vi var her lige ved måneskiftet, da der ved baade halv og fuldmåne er et ritual, hvor de spiller tromme i op mod en time. Både ved 4-5 tiden om morgenen og igen om eftermiddagen. Meget imponerende.

Det er virkelig hyggeligt, når man finder sammen med andre rejsende og kan dele oplevelser. Det er også pudsigt eller påfaldende, hvordan Amy og Signe har samme interesser. Og lige ledes hvordan Oliver og Sebastian har de lignende overvejelser i forhold til de ting de ser og selvfølgelig begge har investeret i en slangebøsse. Drengene fandt ud af, at man også kan bruge dem til at fodre fisk med… hmm. Ved floden kom en af de lokale unge over og legede sammen med os. han var en mester til både at slå smut og også til langskydning med slangebøsserne. han blev sågar så bidt af det, at han endte med at få en øm skulder…

I Luang Prabang er der hver aften et marked, hvor der sælges lokalt håndværk. Signe var to gange afsted på marked uden voksne og med 50.000 kip på lommem. Ret fedt at kunne gå lidt ud på egen hånd sammen med en rigtig veninde. De mange dage med engelsk har også gjort noget for Signes australske accent ;o)

Vi har lige lagt et lille foto ind fra en af ungernes lege. Det er tydeligt, at de tager nogle indtryk ind. Her har de f.eks. bygget en lille landsby, hvor pigen laver lektier, moderen er ved at væve og faderen er ude ved deres dyr. Der ses også både en lille vandpost samt et tempel, hvor Sigurd har en lille buddha som han dagligt giver vand og mad.

Trommen i det lokale tempel. der spilles også på bækner.

Sigurd, Sebastian og Oliver som de helt naturligt ser ud.

Amy og Signe efter første tur på natmarked på egen hånd.

Udsigten

De laotiske pengesedler går fra 1000 kip til 100.000 kip og værdien står med laotiske bogstaver og de ligner alle hinanden. Her forsøger Emma, Greg og Morten at få regnskabet til at gå op.

Fondue på Dyne Sabai… et eller andet.

Frokost på Tamarine. Sigurd giver maks point. Det smager godt.

Sigurd bliver gang på gang stoppet af de lokale og behandlet som en filmstjerne. De vil alle trykke ham i hånden, nippe ham i kinderne og have taget deres billeder sammen med ham. Sigurd er lidt genert over denne behandling, men forsøger at hilse pænt og smile på de mange fotos.