Tog tur til Vejle eller Ayutthaya… 9 timer fra Nong Khai

Da vi boede lige rundt om hjørnet fra stationer var det oplagt at forsætte rejsen videre med tog. Valget faldt på Ayutthaya, der er den tidligere hovedstad i storriget Siam, det der senere er blevet til Thailand.

Toget havde afgang kl. 7, men vi blev opfordret til at være der kl. 6:30! Vildt tidligt!
Vi blev positivt overrasket over,  at de sæder vi havde købt var ved siden af hinanden. Der var god plads både til baggage og til at være på.

Turen med toget var alt i alt en rigtig afslappende dag, hvor vi bare sad og halvsov det meste af tiden. Ellers fik vi spist en del snacks – både fordi vi selv havde noget slik og kiks med, men også fordi der jævnligt kommer snack-sælgere forbi og tilbyder både drikkelse og bla. kød på spyd, popcorn, butterdejskager med karry, Chilli æbler, osv.

Landskabet fra nord til syd er meget fladt og udsigten bestod mest af rismarker eller græsningsarealer, hvor der gik køer.
P2190289-1600x1200

P2190287-1600x1200

DSC_0374-1600x900

P2190286-1600x1200

Nong Khai

Vi vil under ingen omstændigheder sige, hvor længe vi har været i Nong Khai. Nils, Kata og deres venner fra Vientianne har alle sagt, at Nong Khai er et kedeligt sted, sådan et sted, hvor man fra Vientiane lige kan køre over og grænsehandle lidt billigt. De sagde, at det kort sagt er spild af ferie. Kan afsløre, at vi har været der mere end 2 dage og mindre end en uge.
Vi har fundet er fabelagtigt sted i Nong Khai, lige stedet vi havde brug for efter at have støvet rundt i Luang Prabang og Vieniane: “Park and Pool” og her menes IKKE billard og fri parkering, men en grøn have og et fint pool område. Specielt poolen har ungerne sat pris på og Signe benyttede muligheden til at træne sit hovedspring og fik det også lært, så nu er det både Signe og Sebastian, der står på hovedet i poolen.
P2160254-1600x1200
DSC_0373-1600x900
Vi har brugt lidt af tiden på at overveje, hvor vi skal tage hen, nu hvor vi har besøgt en badeø, nord Thailand og Laos. En af mulighederne, Myanmar, ender dog nok med at udelukke sig selv. Nogle af de områder vi helst vil besøge i Myanmar har “high malaria risk”, hvilket ikke lyder så godt i vores ører, specielt nu hvor vi har brugt det meste af vores anti-malaria tabletter i Laos. Vi ville dog prøve at besøge det lokale hospital og høre om de kunne hjælpe.
På hospitalet bliver man guidet lidt rundt indtil en engelsktalene sygeplejerse bliver fundet, så vendter man lidt, så får man en stak billetter, der skal afleveres ved en skranke, hvor der også lige skal udfyldes lidt info om, hvem vi er og hvad man vil. Så venter man lidt ved et nyt rum, hvor tilsidst en (måske) læge udskriver recept på et eller andet. Vi forsøgte at sige, at vi var glade for malarone, som vi ikke har haft bivirkninger af, men det viste sig hurtigt, at sygehuset kun har en slags anti-malaria-medicin og det havde vi nu recept på. Så gik turen ud til en ny skranke, hvor man betaler for medicinen, overraskende nok kostede det udskrevne anti-malarie  en 20. del af det vi havde med hjemmefra. Til sidst blev vi kaldt op af hospital apoteket så vi kunne få vores køb og endeligt se en engelsk beskrivelse på pakken af hvad det var. Det første der poppede op om doxycycline var:
Må under ingen omstændigheder givers til børn under 12 år fordi det giver tand og knogleskader.
 DSC_0369-1600x900
De thai’er vi har mødt har været ganske uforstående overfor bekymringer, om malaria og måske har de ret i, at man ikke skal bekymre sig og bare bruge noget myggebalsam. Vi har dog ikke lyst til at gøre forsøget og da vi heller ikke har lyst til at give børnene doxycycline har vi indtil videre afskrevet Myanmar i denne omgang. Det er nok en rimelig konsekvens af at have lavet minimal rejseplanlægning hjemmefra.
Ud over at slappe af ved poolen har vi også fået set lidt på Nong Khai’s begrænsede attraktioner. Den måske største attraktion er nok den ret bizzarre Buddha park, lavet af den samme mand der også byggede en på Laos siden. Skulpturen kan vel ikke rigtigt kaldes kunstneriske, til gengæld er de store og overvældende. Vi havde det sjovt med at gå og kigge på de sære figurer og da vi til sidst kunne fodre store karper og catfish i en sø, var turen fuldendt. På vejen hjem var vi lige forbi den lokale park og promenaden langs mekong floden. Ingen af delen kunne dog hamle op med fodring af fisk og duer.
Det at det er en meget lille by viser sig også ved at vi to gange på forskellige steder i byen er blevet samlet op af den samme tandløse tuk tuk chauffør. Første gang vi kørte med ham tog han også lige en munk med om bord. Anden gang var tukken halvt fyldt med madskåle.
 P2170264-1600x1200
P2170274-1600x1200
P2170267-1600x1200
P2170272_crop_595x739-1200x1490
P2170270-1600x1200
P2170276-1600x1200
P2170280-1600x1200
P2170284-1600x1200
To gange var vi også i byens shopping center Asawann, hvor vi den ene gang spiste sushi og andet godt som man snuppede fra lille transportbånd, der kørte forbi baren, hvor vi sad. Især Signe var rigtig vild med at kunne vælge lige det hun ville have og konceptet med at man også selv kunne koge en suppe med det kød og de grøntsager man havde lyst til.
DSC_0371-1600x900
P2160252-1600x1200
Anden gang vi var i shoppingcenteret var vi forbi Starbuck og få en kop god kaffe. Lidt afveksling fra lao – og ness-kaffen var lækkert.
Vi var som sagt helt uden planer, da vi kom til Nong Khai, så da vi fandt ud af, at vi boede lige ved siden af togstationen var det jo oplagt at rejse videre af den vej. Vi har derfor købt billetter på 2. klasse til Auytthaya med afgang 19. februar.
Til slut et lille forsvar for Nong Khai, alt lokal mad vi har fået at spise her har været fantastisk godt, noget af det bedste vi endnu har smagt… og det siger ikke så lidt når vi nu har været rundt i Thailand og Laos.