Fra Chiang Khong i Thailand skulle vi cruise ad Mekongfloden til Luang Prabang i Laos. Vi havde et par dage inden booket plads på en båd fra “Nagi of Mekong”. Der findes adskillige udbyderer til denne 2 dags tur til Laos. Den billigste skulle være godt proppet, med hårde sæder og tvivlsomme toiletfaciliteter, i den dyre ende kan man leje sin egen båd + kaptajn, eller man kan tage styrthjelm på og påmønstre en (high)speedbåd. Vores båd var nok sådan lidt mellem-budget løsningen og viste sig at være perfekt for os. Vi blev næsten båret på hænder og fødder hele vejen og det kan jo også være meget rart engang imellem.
Som deltager skal man bare holde styr på sin håndbaggage, hvilket også kan være svært nok (Morten har en håndfuld gange efterladt vores håndbaggage på restaurenter og lignende, men intet problem i det land i verden med mindst kriminalitet – den er der altid, når vi kommer tilbage efter den).

Om morgenen blev vi hentet i en minivan fra vores guesthouse i Chiang Khon, de sørgede for at vores rygsække blev transporteret til båden herfra … dejligt. Efter en kort køretur til “venskabsbroen” mellem Thailand og Laos kunne vi først blive stemplet ud af Thailand (børnene fik en æske med en slags forårsruller med chillisauce som afskeds gave) og herefter fik vi lavet vores visa til Laos. Heldigvis havde vi allerede fået visa ansøgningsskemaerne i Chiang Khon, så den dræbende kedelige process med at udfylde de 2×5 skemaer var ordnet i fred og ro på vores guesthouse. Ellers var det en smal sag at få visum ordnet, det involverede en del stå’en i kø’er og betaling af 175 dollars for os alle 5. Personalet ved visumposten havde lige brug for at se Sigurd en ekstra gang, så hun kunne tage et billede af ham med sin egen Iphone ;o)

Nu fulgte endnu en kort køretur i minivan til havnen i Houi Xai, hvor vores slowboat ventede.

Vores båd var rigtig hyggelig, der var god plads, bløde sæder og bænke og lækker mad og drikkelse på hele turen. Det er et helt fantaskisk landskab at sejle igennem, med bjerge og skove. Ind i mellem kan man spotte en hytte og små marker og engang imellem små landsbyer, hvor børnene legede i vandet og køerne drak vand. Floden var helt roligt og båden gled stille igennem det imponerende kuperede landskab.
Som særlig bonus var der 2 børnefamilier fra australien med ombord.

På første dagen sejlede vi ca. 6 timer fra Houi XaiXi til Pak Bang.
Der var et stop ved en lille landsby, det var meget interresant at se hvor primitivt menneskene boede her, men også lidt mærkeligt at gå rundt og se på folk i deres landsby som om det var en zoologisk have eller et museum.
Det viste sig hurtigt, at det var en show off landsby, hvor alle turbåde stoppede, så denne landsby havde flere tusinde turister til at vandre igennem deres by hver dag. Det var faktisk en lidt ubehagelig oplevelse, hvor vi følte os lidt som indtrængende uønskede gæster. Der var selvfølgelig rigtig mange turister, der tager en enorm mængde billeder i denne landsby hver eneste dag og det virkede lidt som om, at de lokale foragtede det lidt.
Byen havde flere vandposter, hvor der både blev hentet vand og badet. På os virkede det meget forkert, at der var mange, der tog billeder af de mennesker, der var i bad og stod og f.eks. var ved at sæbe sig ind. Privatliv?!
Vores børn var de første til at sige, at vi absolut ikke skulle tage nogen fotos og at de faktisk gerne ville tilbage til båden. Det var ikke lige en mulighed, da vi jo var i en situation, hvor vi måtte følges med flokken. Guiden fortalte en masse om, at der var en donationsboks og at pengene ville gå til, at de lokale børn kunne gå i skole. Han sagde, at det kostede 30.000 kip pr. barn pr. måned for at gå i skole. Det er ca. 30 danske kroner hver måned. Vi donerede nogle penge også bare for at give lidt for at vi nu var trængt ind i deres landsby.
Der var en mængde dyr i landsbyen som ungerne gerne ville have fotos af; bl.a. en høne med sine kyllinger, nogle små grise og nogle køer. Alle dyr går frit rundt og finder selv hjem under familiens hytte, når det bliver aften eller regn.
Tilbage på båden var der lidt debat omkring, hvad vi hver især havde tænkt om dette stop. Nogen personer/nationaliteter synes, at det var super interessant og havde mange film og billeder. Andre ville meget hellere have været foruden dette besøg.

Sidst på eftermiddagen lagde båden til ved Pak Bang, hvor vi alle skulle overnattede. Ved kajen stod en masse lokale mænd. Britt og børn gik med baggage forbi dem og op af de stejle trapper. Morten fik taget sin rygsæk og den blev båret til toppen. Her sagde han “kopjai lei lei” der betyder tak. Men manden rystede på hovedet og sagde “money!”
Det var egentlig meget kendetegnende for denne lille by, hvor alle bådene ligger til. Alle bliver kun en enkelt nat og byen lever af at malke turisterne mest muligt. Når det er sagt, så er det stadig muligt at komme i almindelig kontakt med folk og børnene hyggede sig da også med nogle lokale piger og så musik på deres telefon. Vi boede på et fint guesthouse, men selve byen vil vi betegne som lidt kedelig. Til aften bestilte vi fisk – og vi fik en rigtig fin fisk… hvis man ville have haft tilbehør, så skulle man jo selvfølgelig have bestilt det også ☺

Næste dag bød atter på en tur gennem det smukkeste landskab man kan forestille sig.
Der var afgang fra kajen kl. 8, så der var lige tid til en hurtig morgenmad og en croissant inden vi forlod hotellet.
Om bord på skibet fandt ungerne sig hurtigt tilrette med deres kortspil, tegninger og oversættelser mellem dansk og engelsk.
Vi voksne fik også en masse snak på kryds og tværs og der blev delt en del rejseoplevelser.
I båden sad vi ved siden af en fredsmægler og forfatter, da hun havde nogle af hendes bøger med blev Morten fristet og købte et signeret eksemplar. Lidt specielt at læse i bog, når forfatteren er i nærheden og Ana fortalte også, at det var hendes første oplevelse af, at hun selv solgte en bog som der derefter var nogen der læste i, mens hun så på det.

Der var 2 stop inkluderet på turens anden dag. Første stop var i en landsby. Halvdelen af selskabet gik med guiden på landsbyrundtur. Nogle blev i båden. Vi med børn tilbragte pausen på stranden, hvor ungerne legede i klitterne. Vi gik en lille voksentur langs bredden og kom til et øde sted, hvor en fiskermand var ved at tætne sin båd. Vi gik også forbi nogle marker, hvor små grønne græslignende planter groede i jorden. Det viste sig at være jordnødder – aha deraf navnet – det giver mening. De kan høstes 45 dage efter de er sået – så nu ved vi det.

Den sidste del af turen, lige før vi nåede Luang Prabang besøgte vi Pak Ou grotten, et scenerisk sted med to grotter som man kommer til efter ca. 300 skridt op af klippesiderne. Den ene grotte har under en krig fungeret som skjulsested for den kongelige famillie og i dag indeholder den mere end 4000 buddhastatuer, der vedligeholdes af de lokale munke.

Den sidste del af vores 2 fantaskiske dage var en kort køretur til vores lejlighed i Luang Prabang. Vi bor helt fantastisk. Vi har 2 soveværelser og et badeværelse plus en stor stue som vi deler med en tysk dame vi ikke rigtigt har hilst på endnu. Bygningen er en gamel fransk bygning fra kolonitiden. På den anden side af gaden ligger et tempel, hvor vi kan høre munkene messe. I morges kl. 5 blev der slået på klokker og trommer og ca. kl. 6 kunne vi se munkene gå på række og modtage almisser fra de troende, der stod klar langs fortovet. Vi bor i den gamle bydel og der er virkeligt mange templer og munke overalt. Vi har fået et rigtigt godt første indtryk af byen og vi glæder os til at se nærmere på den.