Siem Reap, Cambodja

29/1 rejste vi fra hyggelige Secret garden. Ungerne fik afskedsgaver af ejerne. En flot ugletaske til Signe, et spil med træbrikker til Sebastian og en dvd med filmen “secret garden” til Sigurd samt en taske. Glade børn.
Aldrig har jeg haft så travlt på en flyrejse som mellem Bangkok og Siem Reap!
En tur der skulle tage 1:15, men som kun tog 45 min denne dag. da vi kom i luften blev der uddelt 3 forskellige blanketter, der skulle udfyldes i stor detaljegrad med f.eks. Flynummer, pasnummer, udstedelsesdatoer, adresse på hotel i Cambodja, uddannelse og formål med besøget osv. Osv.
Også for 5 personer… Det hopper faktisk meget, når et fly lander!
Inden for i Siem Reap lufthavn var der så den klassiske visumkø. Det koster 20 USD for voksne og 5 USD for børn at få visum ved ankomst. Husk også at medbringe et pasfoto -tjek 🙂
8 mand og en kvinde på række gør så noget ved penge og pas, mens man selv går til en venteplads, hvor man så bliver kaldt op og kan få sit pas igen. Herefter er det over i køen for paskontrol.. Hvor en kontrollør er meget træt af,at vi ikke har skrevet visumnummeret på en blanket… Øh hvor skulle jeg vide det fra og hvorfor mon der ikke var en af de 8, der kunne gøre det?
Nå men jeg fik dem skrevet på og vi slap igennem… For at komme til en beholder, hvor de sidste blanketter bare skulle smides i uden at nogen tjekkede dem?!?
Uden for lufthavnen blev vi mødt af to glade tuk tuk chaffører fra hotellet. Virkelig flotte køretøjer med smukke træudskæringer. Ungerne følte sig som prinser og prinsesser, da vi susede gennem gaderne i vores tuk tuk’s. Og Sigurd bemærkede at man i Cambodja kører i samme side som i Danmark.
Vi bor på Bamboo residence i to giga store værelser. Faktisk har vi hele første salen af hotellet for os selv med stor balkon med udsigt over pool mm.
Vores første indtryk af Cambodja og menneskene her er meget positivt.
I dag har vi mest daset ved pool og så været ude på Angkor National Museum for at forberede os til vores første Angkor Wat besøg i morgen.

One thought on “Siem Reap, Cambodja

  1. hold da op, hvor vildt at børnene fik gaver med derfra. I oplever så meget, det må være fantastisk. Det er vildt du/i har overskud til at lægge billeder ud, så ofte 🙂 Men det er bare dejligt at man herhjemme kan drømme sig væk til varmen og få ny viden og info om jeres ophold. Mange knus

Leave a Reply

Your email address will not be published.