Fra Bang Bao havde vi bestilt turen til Koh Mak med et af de lokale færgefirmaer. Så om morgenen onsdag 19. februar blev vi hentet af en pick up og kørt til broen. Herefter gik det så i rask gang ud for enden, hvor den lile flotte færge ventede på os. Vi var godt forberedt på denne tur og havde alle spist søsygetabletter til morgenmad – det giver en dejlig træthedsfornemmelse og turen går noget bedre :o)
Vi var også så heldige med vejret. For første morgen i denne uge var der helt roligt vand og klar himmel. Efter en times sejlads kom vi til en ø, hvor Morten sendte kone og børn i land, så ville han selv komme med den store rygsæk om lidt….
Det var en meget flot ø og sikkert også et hyggeligt sted, men det viste sig at være Koh Wai og ikke Koh Mak, så efter en kort landgang var det tilbage ombord ;o)
Nogen gange ville det virkelig være en fordel at kunne snakke lidt thai..
Efter 2 timers hyggelig tur kom vi til Koh Mak, hvor vi klatrede ned i en lille båd, der bragte os tættere ind til standen og de sidste meter gik vi gennem vandet.
Koh Mak er en lille flad ø udformet ca. som et kryds, hvis den ses fra oven. Den er omkring 16 km2, så det er meget overskueligt. Der er ingen ATM eller 7-Eleven på denne ø, men mange gummitræer og et antal mindre resorts med restauranter etc. Vi har booket 7 dage på Little Moon, der ligger som det eneste på østkysten og kun har 11 hytter.



Dejligt at høre fra jer. Må jo sige at nogen gange bliver man lidt urolig hvis der går for længe imellem.
I dag fejrer vi Helge som nu er 4 år og han har fået et stort sørverskib.
Vi er samlet alle mand i weekenden – så der er gang i den.
Skal hilse fra alle.
Adam henter jer kl 18.30 den 7. Marts
Knus mm&mf
Tillykke til Helge.
Det er virkeligt pænt af Adam. Vi håber i hygger jer.