Durian – en væmmelig frugt

I dag skulle vi have os en dessert og det skulle være med lokalt islæt i dette tilfælde med den lokalt meget værdsatte Durian frugt. Resultatet blev hvad der ligner en stor lyserød is med noget gul glasur på toppen. Mens vi betragtede den flotte is bredte der sig en meget grim lugt ved  bordet. Britt reagerede hurtigt og fik straks øst nogle portioner op til ungerne og Morten med en velmenende mine. Da vi så på vores ildelugtende anretning kunne vi se at isen blot skjulte det nederste lag der bestod af brune bønner, røde bønner, majskorn og noget der kunne være tang. Dog smagte både børn og Morten på stadset. Smagen var kraftigt domineret af Durian og smagte ligeså afskyeligt som det lugtede og kan stadig give undertegnede kvalme ved tanken.
Til Britts forsvar skal det siges, at hun var den, der spiste mest af desserten og måltidet tog sin afslutning, da Britt meddelte, at nu skulle hun vist brække sig. Det gjorde hun dog ikke, til gengæld købte vi en masse chokolade til at tage den grimme smag.

Vi har undervejs på hotellerne set skilte med billede af en frugt med en streg over. Efter at have slået Durian op på Wikipedia viser det sig at være et “Durian forbudt” skilt. Stanken fra frugten kan tilsyneladende sive rundt i udluftningssystemerne og forpeste et helt hotel. Føj!!
image
I Singapores undergrundsbane er de heller ikke glade for Durian.

One thought on “Durian – en væmmelig frugt

Leave a Reply

Your email address will not be published.