Fra Laos til Thailand

Efter et par dage i Vientiane og knap 2 uger i Laos er vi nu igen taget til Thailand.
Inden afgang var vi sammen med Nils + familie på O’Grady og spise en belly buster til morgenmad. Der er en grund til den hedder sådan… Her til aften er vi stadig prop mætte.
Nils gav et lift til grænsen og vi havde lige et lille stop på vejen der ud, hvor vi kunne få et glimt af hans kommende bolig. Der skal de nok komme til at bo fint og lækkert med pool. Vi har fået et lille indblik i, hvordan livets gang som expat er. Det byder klart på anderledes arbejdsmæssige udfordringer og en anderledes arbejdskultur, og også på et liv, hvor det er almindeligt at have op til flere ansatte i eget hjem. Nattevagt/portner/gartner, nanny, rengøringsdame, er minimums pakken. Det kræver helt sikkert noget særligt at leve fast i et land med store sociale forskelle. Dertil kommer, at landet har et meget begrænset sundhedssystem og det bare er en del af dagligdagen, at der sker trafikuheld med dødsfald som en konsekvens af en kaotisk trafik. Måske har det også en påvirkning, at alle der har adgang til et køretøj kan benytte det. Der ses ofte mindreårige børn, der følges afsted på egne scootere. Et kørekort til bil fås ved at betale en lille sum til en af de personer, der ernærer sig ved at gå til køreprøver for andre. Denne person vil så tage undervisningen gå til eksamen så kortet kan fås på meget kort tid, det kræver blot et enkelt pasfoto, der bliver tilpasset i photoshop.
Kata ville gerne tage sit kørekort selv, hvilket mødte utrolig stor modstand i systemet, men langt om længe lykkedes det hende at få lov til det. Undervisningens første dag varede 2 stive timer, hvor Kata sammen med en kørelærer sad i en “bil” eller kampvogn uden hjul og med en kunstig gearkasse og øvede gearskifte. Anden lektion var i en bil uden speeder, hvor hun skulle køre med kobling. og sådan forsatte det indtil teoriprøven, som hun de første mange forsøg kun fik lov til at tage på laotisk… så er det svært at få alle rigtig… Da den endelig blev oversat til engelsk viste det sig, at spørgsmålene hovedsageligt var rettet mod, hvordan man er en god kommunistisk partisoldat…i dag har hun dog fået sig et fint laotisk kørekort.
Mekongfloden danner grænsen mellem Thailand og Laos. Vi tog over grænsen via venskabsbroen, der går fra Vientiene til Nong Khai. På den laotiske side startede vi med at skulle betale et ekstra gebyr fordi vi skulle over broen på en søndag. Herefter stod vi igen i kø for at få det laotiske udrejsestempel i passet. Herefter gennem kontrolposten, der sikrede at der var stempel i passet.
Så gik vi lidt inden vi kom til den kø, hvor vi kunne købe billet til grænsebussen. Det koster 4.000 kip for bussen over broen. På Thai siden stod vi så igen i kø for at få indrejsestempel i passet og inden da var processen med at udfylde indrejsekort.
Inden vi blev sluppet ind i Thailand skulle vores baggage lige igennem en sikkerhedskontrol. Det kræver en asiatisk tålmodighed at stå så meget i kø. Vi er stolte over at vi gang på gang klare os igennem bureaukratiet.
I Thailand snuppede vi en tuk tuk.
Efter 3 minutters tuk tuk tur ankom vi til Park and pool, hvor vi de næste dage vil hænge ud og forsøge at få et overblik over, hvor vi gerne vil rejse de næste par uger.
 Ungerne har savnet at bade, så stort hit. Her virker dejligt.
P2140527-1600x1200

Leave a Reply

Your email address will not be published.