11/1
Vi tilbringer ugen på Emerald beach resort i Khao Lak. Vi spiser, bader, spiser, bader og ikke så meget andet. Vandet i pools er varmt og i havet er det endnu varmere.
I dag har vi været på en lille gåtur til det nærmeste vandfald. Et smukt lille et, hvor vi også kunne bade lidt.
Ungerne har også deltaget i nogle af de på hotellet arangerede aktiviteter. Stafet og trillebørløb, hvor de repræsenterede Danmark på bedste vis. Og selvfølgelig har de også været med til det altid populære minidisco.
Vi har fået arrangeret lidt aktivitet for den kommende periode.
Mandag 13. januar bliver en aktiv dag. Vi tjekker ud fra hotellet her i Khao Lak om morgenen. Bliver hentet kl 7:45, hvor vi tager på heldags snorkeltur til Similanøerne. Et af verdens top smukke korrelrev, hvor vi måske kommer til at se havskildpader og flotte fisk. Om aftenen den 13. januar kører vi til Khao Sok nationalpark, hvor vi skal bo nogle nætter på Khao Sok Paradis Resort. Khao Sok menes at være en af verdens ældste regnskove.
Turen
som i kan se i de andre inleg er der mange ting vi har op levet 🙂 vi har været ude og sejle,fodret fisk været i et akvajum ( fådet lidt femte versjon – også kent som to misiler i rumpen virklt skramene ) været på tog tur,skravet historier,været ved et vanfal og badet. det har været sjovt .
jeg har skravet historier som jeg gerne vil læse op for jer når jeg kommer hjem. 🙂
Kh Signe.
Khao Lak Emerald Beach resort
Fra Bangkok til Phuket havde vi en rigtig fin tur. Vi fløj med Bangkok airways. Af det uheldige var det, at Signe måtte aflevere sin børnesaks i security. Den har ellers indtil nu været med på turer til de kanariskeøer, fra Danmark til Finland og fra Finland til Bangkok. Men de mente, at den var meget skarp og at det var farligt at medbringe den! Sikkerhed først…
Lidt positivt ved Bangkok airways er, at de har en fantastisk lounge, hvor vi kunne komme på nettet, at der var legerum og god kaffe og lækre snacks. Service ombord var også vældig effektiv og på den korte tur kun lidt over en times flyvning nåede vi både vådservietter, drikkelse, varm mad samt kaffe og kage.
Kulturchok at komme fra Bangkok og Maeklong og så til Phuket. Allerede på flyet var der kun turister og så snart vi landede i Phuket var alle priser gange 10 i forhold til Bangkok.
Taxaen i Phuket er i følge rygterne styret af mafiaen og vi kom således også af med 1800 Bath for turen til Khao Lak.
Lækkert hotel vi er kommet til meget pænt og mange faciliteter. Der er topmoderne værelse med aircon og på vores familieværelse er 2 dobbelt senge og 1 enkelt seng, så der er også meget gode sovemuligheder. Maden på hotellet er vestlig tilpasset thairetter. Den er altså ikke helt så krydret og varieret som Thaimaden i Bangkok, men stadig ok.
Vi har ikke været på nettet de sidste dage dels fordi vi har tilbragt det meste af tiden ved pool og strand og dels fordi vi synes det er alt for dyrt at betale 80 kr om dagen for wifi.
Jeg havde troet, at vi skulle have vasket tøj på hotellet, men priserne er skræmmende. Det koster 10 kr. for at få vasket et par sokker. 40 kr. for at få vasket en t-shirt osv. så det bliver ikke her!
I Khao Lak er himlen blå og luften er frisk. Der er mange flotte blomster, der springer ud om aftenen og der er en fin baggrundslyd fra junglen. Stille, stille, hygge og badetid.
8/1-2014 I dag fandt vi en vaskeservice ude i byen, hvor vi kunne aflevere alt vores tøj og betale 60 bath pr. kg tøj. 12 kr. er vel rimeligt, når det så også bliver strøget og lagt sammen ;o) Afhentning i morgen kl. 18.
Lidt uden for resortet er der også hyggelige madsteder, hvor der kan spises rigtig thaimad og komme gratis på nettet. Ungerne er blevet meget modig med at prøve krydret mad.
Tid til matematik opgaver
Maeklong Train Market lidt uden for Bangkok
I dag har vi været på en heldagstur 8:30-17:30 Maeklong trainmarket. En tur vi havde bestilt hjemmefra og det er vi glade for, da den var rigtig spændende og vi havde en fornemmelse af, at det nok mere var os, der var turistattraktionen end omvendt.
Vi havde verdens bedste guide med os denne dag – spørg efter “Apple”, hvis I bestiller en tur hos New Road guest house i Bangkok.
Vi var både med det top moderne sky train, der har ruter der går hen over det stærkt trafikerede gadeplan, samt med et tog af ældre dato. Et tog, hvor dørene ikke kunne lukkes under køslen og hvor banenettet er i en stand, så det føltes som en tur i en karrusel med mange hop og svingninger. Det var nok ikke blevet sikkerhedsgodkendt i Danmark, men i Thailand er det bare hyggeligt. Alle især de lidt ældre er meget vilde med børnene og de fleste stopper op for at hilse på dem og se om de mon kan få disse falang-børn til at grine. Der bliver lavet mange shows til ære for børnene og mange kommer overfor at sammenligne hud: vores + Thai ==> Cafelatte.
Børnene fik lært nogle gloser på Thai i dag, så de nu kan hilse pænt, sige ja tak og nej tak. Hvis lyden “Thai” betyder ja, så må vi jo være i “Ja-land” har Sebastian konkluderet og overvejer stadig, hvad det kan bruges til.
Med guiden blev alle priser også endnu billigere og vi prøvede og smagte på mange anderledes snacks og madvarer fra de mange gadekøkener og boder. En slags bønneslik med sukker overtræk, tangslik med kokossirup, slukke tørsten fra kokosnød, “æbleskiver” lavet på majs, forårsløg og kokosmælk. “Sodavandsis” med stærk kaffe, etc. mange små lækre sager.
Train market er opstået ved at der engang var nogle der blev berømte for at sælge gode sager. Herefter kom der flere og flere tilrejsende og yderligere salgssteder kom til og pladsen blev udnyttet optimalt. Det er hovedsageligt lokale, der handler på markedet og det ses også på billederne at det kun lige er skinnerne, der er fri. Der er heller ikke højere til loftet end nødvendigt.. selv Britt skulle dukke sig for at komme rundt.
Turen hjem var med offentlig minivan. Vi skulle godt nok vente 40 minutter på afgang, men derefter, så kostede det også kun 70 bath for at komme ind til centrum af Bangkok.
I morgen flyver vi til Phuket og tager bus/taxi op til Emerald Beach resort i Khao Lak. Efter disse dage i Bangkok med meget på opleveren og en noget hektisk trafik bliver det skønt med lidt afslapning :o)
Lumpini park og Siam Ocean World samt nyt værelse med udsigt
I dag stod vi meget tidligt op i ferietidsregning ;o) kl. 6! Tjekkede ud fra værelserne og tog en taxi til Lumpini Park. Stedet, hvor Thaier mødes til morgen gymnastik.
Herfra gik vi til Siam Ocean World, hvor vi bl.a. fik taget nogle af de klassiske turistbilleder med en kæmpe krammebamse :o)
Vi var på minibådtur, hvor vi så hajer. Og endelig var vi inde og se en 5D film… (Vi viste ikke at den femte dimension var et metalisk klask i møllen) ha ha ha
Da vi vente hjem blev vi opgraderet til den fineste lejlighed med udsigt over byen.
Bangkok Klongs
I dag har vi været på klong sejltur. En rigtig fin tur, der startede på den store klong og snart derefter gik videre på nogle af de mindre og mere stille. Det var rart især for Sigurd, der jo er forsigtighedsminister og ganske nervøs for om båden skulle synke… Efter de første 5 minutter stoppede hans dødsangst og han begyndte også at nyde turen.
Det var en tur ind i de frodige oaser af Bangkok, forbi mange små husbåde og beboelsesskurer. Der var slum og der var farvestrålende templer placeret side om side i stor kontrast.
Undervejs på turen mødte vi flere salgsbåde og 7-11’ens Signe fik os overtalt til at købe en flot vifte med elefantmotiv. Vi betalte 150 bath for den og talte bagefter en del om priser og betaling. Det svarer til ca. 25 kr, hvilket jo ikke er meget under danske forhold, men nok er lige i overkanten i thailandske.. Til sammenligning betalte vi senere 30 bath svarende til 5 kr. for en 20 bananer i en anden butik. Eller 200 bath ca. 40 kr. for 30 minutter med taxi. Eller 31 bath ca. 5 kr for 1 pose bolcher, 3 slikkepinde og 2 flasker kildevand. Hvad der er den rigtige pris er lidt tilfældigt.
På sejlturen var der forskellige stop undervejs. Vi stoppede ved en Wat, hvor vi så munke slå på gong gong og hørte om at alle drenge på et tidspunkt bør gå i klosteret og blive munk. Man kan være munk flere gange i sit liv og man bestemmer selv, hvor længe. Det kan altså være fra 1 uge eller op til flere år. Man bestemmer selv hvor længe og kan rejse, når man har lyst.
Vi stoppede også i et lille bysamfund, hvor vi tog sandalerne af og kom på kort visit og købte fiskemad, der ligner de majskugler børnene leger med i Danmark.
Endnu et stop var på en orkidefarm, hvor blomsterne hang på rækker-smukt.
Fiskefodringen foregik ved at smide mad ud over rælingen, hvorefter vandet blev levende af kæmpe fisk, der sprang og plaskede, så vi blev våde.
En anden oplevelse undervejs var de mange varaner, der svømmede eller lå på bredden. Nogle af dem var over 1 meter!! De spiser mest kylling og fisk sagde guiden… hm..
hilsen Britt
På rejse fra Danmark til Bangkok
Her er lidt billeder fra rejsen. De bedste anbefalinger til Finnair – god service. Helsinki lufthavn meget brugervenlig og også for børn. Mange små legepladser. afslapningsområder, steder, hvor grej kan lades op etc.
I flyet fik vi endnu nogle blanketter, som Morten fik meget god tid til at gå med at udfylde ;o)
Resten af dagen hyggede vi os og var trætte i varmen.
Ankommet i Bangkok
Lørdag morgen 1. Januar kl. 8:00 startede vores tur.
Først taxa til Odense banegård.
Så tog til Kastrup
Herefter fly til Helsingki
2,5 timer i lufthavnen, hvor vi bl.a. besøgte Reima legepladsen.
Så blev det derefter tid til den 9,5 timers flyvetur. For til sidst at blive hentet i mini van. Ankomst på new road guest house 2. Januar kl. 11:30.
Det har været mange timer undervejs, men hyggeligt og føltes som mindre, hvilket måske også skyldes, at vi sov det meste af flyveturen :o)

Hvornår er der pakket for meget?
Jeg ville rigtig gerne vide hvornår jeg har pakket for meget… 😉
Jeg har en ide om, at dette er for meget, men er kommet der til, hvor jeg ikke lige ved, hvad der ikke skal med.
Incl. Det vi rejser i har vi følgende med:
Drengene:
4 par shorts
2 lange bukser
6 t-shirts
2 lange skjorter
3 sokker
6 hyls
1 fleece
1 sæt nattøj
1 solhat
2 stk. Badebukser
Sko
Sandaler
Signe
2 par shorts
3 t-shirts
1 soltop
2 tynde lange bluser
1 cardigan
1 fleece
1 par lange bukser
3 leggins
6 hyls
3 par sokker
3 strand kjoler
1 pæn langærmet kjole
Bikini og badedragt
Nattøj
Sko
Sandaler
Britt
1 par lange bukser
2 par shorts
1 strand kjole
1 pæn kjole
2 cardigans
1 fleece
1 lang skjorte
1 3/4 skjorte
3 toppe/t-shirts
3 strop bluser
6 hyls
3 sports sokker
1 bh
1 sports bh
Bikini og badedragt
Kasket
Sko
Sandaler
Morten
1 par lange zip off bukser
1 par shorts
2 lange skjorter
1 kort skjorte
2 undertrøjer
1 t-shirt
6 hyls
4 par sokker
1 fleece
1 badebuks
solhat
Sko
Sandaler
Diverse
Pas
Penge
Solbriller
1 silke mummy sovepose
2 myggenet og snor
Håndvaskepulver
førstehjælpsudstyr, medicin, solcreme og toiletgrej
5 ultra letvægts håndklæder – Mortens mikro lille 🙂
Guidebøger
E-bogslæser
Ipad med spil, lydbøger og film
Høretelefoner til alle
Kamera
Telefon (simkort skiftes, når vi lander i Bangkok)
Seaband satser på placebo-effekten
1 rygsæk til hvert barn med lektier, tegneting og lidt legetøj

































