Bangkok

Vi er i Bangkok og bor på et ret luksus hotel. Hotellet hedder Urbana, vi bor på 24 etage.På det her hotel er morgenmaden inkluderet og består af en tagselv buufet og maden er god. Der er også en swimmingpool med boblebad og solen skinner.                                                                     Bangkok er en by med meget trafik, der er der er ret meget forurening ,men heldigvis er der mange venlige thaiere. Mig og min mor vi fik en Thaimassage, ved en god massage salon. Vi går meget rundt omkring hotelet og spiser på gadehjørner og resturanter.
image

Mig på hotellet
image
Swimmingpoolen
image

Gadekøkken

Så kom vi afsted

Vi nåede lige at få et drys sne i Kastrup til at minde os om, at det er vinter. Vi fløj med Aeroflot og havde en mellemlanding i Moskva. Den første del af turen fra Kastrup til Moskva foregik i et mindre fly og vi kunne lige nå en hurtig servering og udlevering af børneunderholdning.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lufthavnen i Moskva er et kedeligt bekendtskab, der er næsten ingen plads at gå og sidde på, til gengæld er der en hulens masse store taxfree butikker med lettere støvet indhold …. Men vi var der kun i Ca. 2 timer så vi skal ikke klage.
Den sidste del af turen var i en stor komfortabel Boeing 777, eneste minus var, at deres tv system ikke virkede, det var ungerne slemt skuffede over, de havde set frem til at se tegnefilm 9 timer i træk. På den anden side kunne vi så prøve at få sovet lidt i stedet for hvilket lykkedes …… næsten.
En ulykke kommer sjældent alene, så da vi skulle samle vores bagage op i Bangkok måtte vi sande, at der manglede en rygsæk. Efter lidt snak med bagage service viste det sig, at den aldrig var kommet på flyet fra Moskva og så var vi endnu mere trætte af den kedelige lufthavn! Vi har dog fået lovning på at rygsækken dukker op på vores hotel næste eftermiddag. Rygsækken indeholder foruden solcreme og solhatte alt vores badeudstyr, så en tur i poolen har vi stadig til gode.
Vores første dag i Bangkok har vi brugt på at have jetlag og være søvnige, men vi har også besøgt Lumpini park, der ligger ret tæt på vores hotel.
image

image

Vi nåede også at blive mindet om, hvor god mad de laver i Thailand, efter at have spist middag i et gadekøkken og aftensmad i en cafe, men så var der heller ikke mere energi tilbage hos nogen af os.
image

Vi glæder os til i morgen.

Pakkeliste anno 2016

Pakkeliste anno 2016:
Sidste gang vi rejste synes vi, at vi havde meget med og ville gerne have lidt mindre bagage denne gang. Det var udgangspunktet, men så ville vi også gerne lige have lidt snorkeludstyr med og lige lidt mere elektronik grej og så lige lidt skolesager til ungerne og så lige lidt malariapiller (17 børne æsker og 5 voksen) og lige… så det blev faktisk til en hel del.Dog havde vi sidste gang 2 store rygsække og 4 små tasker. Denne gang har vi 2 store rygsække, 1 børne rygsæk og 2 tasker.

Incl. det tøj vi rejser i har vi følgende med (og det er helt sikkert alt for meget og jeg er sikker på at vi undervejs ville ønske at vi havde pakket lidt mindre):

Drengene:
3 par shorts
2 lange bukser
5-6 t-shirts
2 lange skjorter
3 sokker
6 hyls
1 fleece
1 sæt nattøj
1 solhat
2 stk. Badebukser
Sko
Sandaler

Signe
1 par shorts
1 nederdel
4 t-shirts
1 soltop
1 tynd lang bluse
2 cardigans
1 fleece
2 par lange bukser
3 leggins
6 hyls
3 par sokker
3 strand kjoler
Bikini og badedragt
Nattøj
Sko
Sandaler
klip klapper

Britt
2 par lange bukser
1 par shorts
1 nederdel
1 strandkjole
2 cardigans
1 fleece
1 lang skjorte
1 3/4 skjorte
3 t-shirts
3 strop bluser
6 hyls
3 sportssokker
1 bh
1 sports bh
Bikini og badedragt
Kasket
Sko
Sandaler
klip klapper

Morten
1 par lange zip off bukser
1 bælte
2 par shorts
2 lange skjorter
2 korte skjorter
2 undertrøjer
1 t-shirt
6 hyls
4 par sokker
1 fleece
1 badebuks
solhat
Sko
Sandaler

Diverse
Pas med visum til Thailand
lidt penge
Solbriller
5 silke soveposer
3 myggenet og snor
Håndvaskepulver
førstehjælpsudstyr, plaster, strips, klorhexidin…
medicin: malariapiller, mavepenc, og immodium, go tur…
2 stk. solcreme
2 toilettasker, bind/tampax (svært at købe på små øer og uden for de store byer)
kontaktlinser og briller
5 ultra letvægts håndklæder – denne gang er Mortens også stort 🙂
Guidebøger
E-bogslæser
Ipad med spil, lydbøger og film
Høretelefoner til alle
diverse opladere
Piratos (saltlakrids er en luksus efter noget tid)
Kamera og Gopro(far Frank’s)
Telefon (simkort skiftes, når vi lander i Bangkok)
Vi har IKKE “Seaband – satser på placebo-effekten” med eftersom det ABSOLUT ikke virker.
1 liggeunderlag
3 snorkelmasker og snorkler
5 svømmebriller
ørepropper til Morten
lektier matematikopgaver og hæfter til dansk/dagbog, penalhus med tegneting, saks og lim
lidt legetøj og spil, 3 sovebamser, plus plus brikker, 2 kortspil, 6 terninger i raflebæger, 3 polly pocket med tøj og tilbehør, 12 firben, 1 fodboldkort og 3 jumbobøger (leveret af farmor efter taskerne var pakket – det fylder faktisk ret meget, så heldigt at vi har en masse luft i taskerne.
Sidst men ikke mindst 1 Ikea-net – kan bruges til meget undervejs..
Kan have glemt enkelt andet grej, men ellers skulle listen være mere eller mindre klar til at pakke efter ;o)

Bangkok – Mega Mall – superhelte og skønhedsprodukter

Sidste dag i Bangkok har vi brugt på en gang mega shopping i et mega mall. Virkelig smart indrettet i zoner efter hvad man er ude efter, så der var sportsafdeling med 20-30 forskellige butikker. Ligeledes inden for alle andre katagorier legetøj/børn, mode, sko, elektronik etc.
Vi har fået købt nogle fødselsdagsgaver og ungerne har fået lidt til hver deres interesser.. Signe har startet en skønheds og massage butik med mange produkter og meget gode behandlinger som jeg har nydt godt af ;o)
og drengene er til actionfigurer og superhelte..

20140306-181339.jpg

20140306-181358.jpg

20140306-181414.jpg

20140306-181423.jpg

20140306-181438.jpg
og så en sidste svømmetur..

20140306-181515.jpg

Bangkok igen – Nu kommer vi snart hjem

I dag har været en rejsedag og vi har forladt vores skønne ø. Vi kunne godt være blevet lidt længere. Måske bare et år eller deromkring…
Transporten i dag har været med pick up en halv times tid og derefter med speed båd i knap 1 time. For derefter at blive hentet i Trat af en taxa og kørt de sidste ca. 5 timer til Bangkok. Dejligt med nogle lydbøger :o)
Vi bor i en 3 værelses luksus lejlighed. Det er noget af en kontrast med de mange rum i forhold til vores et rums strandhytte. Vi er nok mere til strandhytter end luksuslejligheder, men her er også fedt. Her er en rigtig fin pool, hvor vi har tilbragt eftermiddagen. Vi bor på 17. sal og har en smuk udsigt over Bangkok. Vi overnatter her i 2 dage og rejser fredag morgen tilbage til Danmark. Vi lander fredag 7. marts kl. 18:25 dansk tid. Vi flyver med Finnair over Helsinki, AY0667.

Tak til alle jer, der står klar hjemme med lufthavnsafhentning, og fødselsdagsklargøring for Sebastian. (Line handler). Og tak til alle jer der har hjulpet os med pasning af hus og alt andet mens vi har været afsted.

Koh Mak – Little moon – TV – hunde – kano mm

Vi har de sidste par måneder ikke haft adgang til TV, så da vores børn den anden aften var på en restaurant, hvor der var tegnefilm, så var de ikke kontaktbare i en halv times tid!

20140304-222712.jpg

20140304-222731.jpg
Vi har på vores tur mødt mennesker fra mange forskellige lande og det har været meget interessant at få et indblik i.
På Little moon er der 2 resorthunde, Tofu og Soda som ungerne leger og bader med

20140304-223108.jpg

20140304-223118.jpg
De to hunde bliver virkelig kælet om, men det er ikke noget imod vores nye naboer.. Det er 4 thaier og deres 5 golden retrievers. www.mylovegolden.net. Det virker meget udstyrs og tidskrævende at have hund… redningsveste, føntørre etc.

20140304-224253.jpg
Og her er så Morten og børn i kano… ingen vest, men vi kan også både bunde og svømme :o)

20140304-224358.jpg

Koh Mak – knallert, hængekøje, og en lille slange – Mest om Morten ;o)

Her er rigtig dejligt og vi nyder starten på det thailandske forår. Vi kan mærke, at det også er blevet varmere. Badevandet er så varmt nu, at man faktisk en gang i mellem går ind i skyggen for at køle af 😉
Morten har de sidste par dage snuppet sig en lille knallerttur. Lille knallert – stor hvid mand 😉

20140304-220903.jpg
En af undskyldningerne for en knallerttur har været at vi jo har taget noget af den lokale kultur til os og derfor må have noget af den med hjem… så Morten har købt hængekøjer og et par løse thai bukser – one size fits all ;o)
En aften, hvor Morten ville dase lidt på terrassen og havde gjort klar med snacks og Ipad, så løfter han lige puden og her dukker en halv meter lang slange frem…

20140304-221504.jpg

20140304-221523.jpg
… Vi fik hentet “Krap“-manden og han medbragte en fiskestang, der viste sig egnet til at daske den ned med og herefter fangede han den i et håndklæde. Det var en noget hvæsende lille sag… meget modig af Krap, at han kunne bære den over i junglen.

Koh Mak – snorkeltur til Koh Rang med Thaitanic II

I dag har vi været på snorkeltur med Koh Mak divers i deres 20 meter lange træbåd, Thaitanic II.
Vi var på vandet fra ca. 9:30-17, så i dag har vi da lavet noget ;o)

Det var stille vejr og en meget behagelig båd, så vi har haft en rigtig hyggelig dag på vandet. Vi stoppede 3 forskellige steder, hvorfra vi kunne hoppe i vandet fra båden og snorkle. Verden under vandet er fantastisk. At ligge med hovedet under vandet og bare betragte de tusinde forskellige fisk, der i store eller små stimer svømmer forbi er noget helt særligt. Jeg glemmer alt om tid og sted. Og er bare tilstede. Observerende og interagerende. Nogle fisk svømmer meget tæt på og napper lidt og andre gemmer sig i en søanemone eller bag en klippe. Sigtbarheden under vandet var vel en 10-15 meter. Signe er meget god til at dykke og kan derfor komme rigtig tæt på korellerne. En enkelt gang rørte hun forsigtigt ved en enkelt og kunne konstatere at selv om den ser blød og uldagtig ud, så er den ru som sandpapir.

20140226-204433.jpg

20140226-204441.jpg

20140226-204500.jpg

20140226-204534.jpg

20140226-204636.jpg

20140226-204702.jpg