Nedenstående er foretaget med verdens langsomste internetforbindelse, hvor WiFi forbindelsen forsvinder helt ca. 1 gang i timen.

Med megen møje får jeg reserveret flybilletter med skypicker, de skal så vende tilbage 10 min senere med en bekræftelse. Intet svar, endelig siger de, der er lidt teknisk vrøvl vent lidt længere. Efter 2 timer svarer de, at pga af ventetiden er billetterne nu udsolgt. ØV!
Næste fly mulighed er dagen efter, så det må lige koordineres med det sted vi skulle ankomme og en ekstra overnatning i Krabi arrangeres. TRÆLS!
Nye flybilletter fra Air Asia – desværre virker deres hjemmeside meget dårligt med vores Ipad og den uhyggeligt svage internet forbindelse, så jeg kan ikke rigtigt se, hvad jeg er ved at købe. POKKERS!
Hurrah jeg kommer i tanke om, at jeg har en Air Asia app på min Tlf, den kan bruges til at bestille billetter fra. Jeg taster alt minutiøst ind, men da jeg skal registrere Signes fødselsdato siger appen, at man ikke kan være født i 2004 og samtidigt være 11 år og dermed kan Signe ikke få en børnebillet. HELT ÆRLIGT!
Nåja så er der en bug i deres app … tilbage til Ipad’en og nu lykkedes det at bestille noget, der måske er de billetter vi skal bruge hurra! Betal med visa. Vent på visa sikkerhedskoden, der skal komme med SMS. . Vent … vent. Et godt stykke tid senere timer hjemmesiden ud og billetterne er væk. SGU OG HELVEDE!
Nu var netværksforbindelsen blevet så langsom, at den ikke kunne bruges mere og desuden ville den blive helt lukket om en time dvs kl. 22. Hvilket var ca samme tidspunkt 22.30 som min SMS med visakoden ankom. GRRRRR!

Lykkelig slutning.
Næste morgen var min Samsung tablet genopladet, GSM og internetforbindelsen i bedring og jeg fik ordnet det hele på en halv time.

Foto taget af Britt, der fornuftigt holdt en vis afstand under forløbet.

Så har vi efterhånden tilpasset os ø-livet ganske godt. Faktisk har vi forlænget vores ophold med 3 dage. Foruden at dase har vi haft en enkelt tur til den lokale landsby Koh Jum. Vi gik derud langs stranden, hvor vi meget passende kunne få et par forfriskninger ved de bungalow resorts vi kom forbi. Den sidste del af turen til byen var langs vejen som enten er en jordsti eller asfalt. Midt på stien sad nogle aber, der dårligt nok gad flytte sig, da vi gik forbi. De aber er ikke populære blandt personalet ved bungalowerne, da de roder i alting.

Koh Jum by er meget lille og hyggelig. Vi fandt et spisested hos et ældre par, der forkælede børnene med en ekstra lille forret (sticky rice med kokos/kanel og mango), og efter maden fik de vafler og utrolige mængder flæskesvær. Til sidst fik de hver en flot plastikfisk på en snor. Stor succes,  det er godt at være barn i Thailand.

Da det efterhånden var blevet temmeligt varm snuppede vi en taxi hjem, i dette tilfælde en knallert med sidevogn, der havde plads til alle. Sigurd fik lov at sidde forrest hos chaufføren det syntes han var sejt og lidt vildt.

Ellers fordriver vi tiden med at læse, bade, spise og spille spil, skak og Uno er favoritterne i øjeblikket.

Der er skam ikke lutter lagkage at være på ferie.