Vi havde egentligt tænkt at besøge elefanter om søndagen, men det er ikke let når alle er til søndagsmarked i Chiang Mai, så vi tog også en bus til søndagsmarked. Bussen stopper lige ved et lidt mindre marked de lokale benytter, så der kan man med fordel købe sine fornødenheder til nærmest ingen penge. Derefter tog vi ind til bymidten og så Wat Chedi Luang der er et af de mere kendte templer i Chiang Mai, bygget ved siden af en 600 år gammel delvist genopbygget Chedi ruin. Mens vi var i selve templet startede munkene messe ritual, det var spændende at overvære.
Bagefter kunne vi lige nå en pause med is mm. Inden markedet startede kl 16. Markedet er meget hyggeligt specielt hvis man kommer tidligt så det endnu ikke er helt overfyldt. Vi fik smagt på lidt afhvert og drengene fik hver en musik-skralde-dims for et par håndører, det var ikke alle der græd da de blev slidt op efter et par timer. Om søndagen på et bestemt tidspunkt brager nationalsangen ud gennem højtalere overalt i byen, så står alle bum-stille mens flagene pilles ned, hvorefter alting fortsætter. Om aftenen tog vi en rød-bil hjem og så var den dag gået … lidt for hurtigt.
PS Som børnerig famillie kommer vi godt omkring de offentlige toiletter i byen, som forøvrigt er fine, specielt dem omkring templerne, hvor man får udleveret specielle klipklappere på toilettet.
PPS Det kor af haner der galer hver morgen fik Signe til at tænke på en vittighed: Hvad gør hønsene når de fryser ? Stiller sig ind under den varme hane 🙂





Haha, sikke en sjov vits. 🙂