Der var jordskælv vest for Indonesien den sidste dag vi boede i Singapore. Vi sad og slappede af da pludseligt vores værelse begyndte at gynge fra side til side i hurtige bevægelser. Lidt uhyggeligt på et lille værelse på 17. Etage.
Category Archives: Singapore
Singapore – Botanisk have – børnene finder vej
På trods af at taxi også er hurtigt og biligt, så er undergrundsnetværket i Singapore også i verdensklasse. Det dækker næsten hele byen og det er let at komme rundt, da der er mange linjer godt forbundet.
Hotel Boss ligger i nærheden af Lavender station, så vi gik der ned for at se lidt på sagerne. Det viste sig, at børn under 7 år kan rejse gratis, når blot man udfylder en blanket med navn og pasnummer. Sigurd var meget stolt, da han fik sit eget pendlerkort til metroen.
Undergrunden er ligsom resten af byen imponerende og effektiv.
Vi brugte et par timer på at besøge botanisk have, den er så stor at vi kun så en del af den. En del af parken er indrettet som have for børn. Her er en række små legepladser, labyrinter og et vandområde med springvand. Det hele er opbygget meget informativt og lærerigt… det største hit var stationen, hvor der kunne leges fotosyntese….
Da vi ikke ville være i parken længere sagde vi, at det var ungerne, der måtte hjælpe hinanden med at finde hjem. Vi ville ikke sige noget men bare følge efter dem den retning de bestemte. Vi er meget stolte over at de sammen og helt uden hjælp fandt fra den ene ende af Singapore til den anden. Vores børn er nu for alvor blevet rejsende i verden.
Signe: Jeg gik gennem parken af en sti sammen med drengene, mens vi gik kiggede vi på blomsterne især en blomst, der var meget blød. Så fandt vi stationen og gik ind i den og ned af rulletrapperne til undergrunden, jeg sørede for at vi fik billeter og fandt linien vi skulle med ved hjælp af en billet aftomat. Så fandt drengene og mig peronen vi ventede på toget, da toget kom stillede os foran i toget og legede at det var os der styrede toget. En gang skulle vi skifte tog der nåede vi lige toget ellers skulle vi have ventet i 5 minutter! Da vi ankom til sidste station kørte vi op af rulletrappen og fandt vejen hjem til hotel Boss. Da vi kom tilbage var jeg sådan lidt stolt.
Universal Studios Singapore
Så var tiden kommet til at få spenderebukserne på og tage til det helt store hit “Universal Studios Singapore” (USS). Vi lagde ultra hårdt ud med at ankomme, da parken åbnede og gå direkte til de store attraktioner inden køerne blev for lange. Morten og Sebastian fik først en tur i “Battlestar Galactica”, der en highspeed ruchebane hvor man kører mere med hovedet nedad end op. De havde dårligt genvundet balancen før alle mand stod i kø til “Transformers”, vi checkede lige med dørmanden om turen var vild eller uhyggelig, “no no just some 4D movie”. Tak Skæbne! Det var en rutchebane, hvor man kigger på en 3D film med transformers der slås, kaster rundt med én og skyder til højre og venstre, mens vi blev ramt af ting, vand og varme. Bagefter stod vi alle med granatchok og en lille smule kvalme, men det var sjovt.
Herefter gik turen til Madagascar land, shrek, mummy, sesam Strasse og meget andet.
Signe endte som en ren vovehals og sluttede af med at snuppe en 2-3 ture i træk i rutchebanen, sammen med Morten og Sebastian. Faktisk endte det med, at Morten måtte melde pas til flere ture og det vist ikke sket tidligere.
Det var en meget udkørt famillie, der chekckede ud af USS kl. ca. 7 om aftenen.
2 overlevende efter en tur med battlestar Galactica
Den her snurre rundt ting måtte ungerne klare alene.
I Madagascar var der mere hyggeligt.
Her en attraktion helt uden kø!! Måske fordi det er et pariserhjul, der bare kører meeeeget langsomt rundt. Den skulle selvfølgelig prøves alligevel.
Køretur for alle aldre i en mystisk ægyptisk udgravning.
Cookie monster Nam nam.
Kramning af bamser i sesame street. Sigurd drønede forbi den lange kø af ventende børn og sprang i armene på den blå pels-ting. Modsat de irriterende kinesere, der overhalede os ved dinusauruskøen, var det her anderledes sjovt 😇
Senere var der break dance, vi afslog det generøse tilbud om at deltage.
Hvad har Shrek gang i den frækkert?
Singapore
Fra Kuala Lumpure fløj vi med Malindo Air til Singapore. Allerede i flyet fik vi en lille forsmag på, hvad det var for et land og by, der ventede os.
God benplads, individuelle skærme med diverse film og underholdning etc. – igen var det næsten trist, at turen kun tog en time.
Singapore lufthavn er i en klasse for sig – her er effektivt, elegant…. osv. Fra flyet kører man med monorail til immigrationsområdet.
Visionen for Singapore er at være en city garden. Allerede i 1960 sørgede byplanlægningen for at plante træer langs vejene og derfor er der i dag store skyggefulde træer langs fortorvene. Dejligt, når temperaturen året rundt er omkring 30 grader.
Vi bor på Hotel Boss et nybygget gigantisk hotel placeret lige mellem det arabiske kvarter og little India. Vores taxi-chaffør fortalte, at det godt kunne være en oplevelse værd at tage til little India og i Mustafas center.. Det gjorde vi så..
Nu har vi ikke været i Indien, men vi kunne godt forestille os, at det var et eksempel på hvordan det kunne være. I kvarteret var der selvfølgelig rigtig mange indere. Både kvinder i traditionelle dragter, men allerflest indiske mænd i alle aldre. Noget af det vi lage mærke til er at de, når de taler sammen stiller sig med hinanden i hånden under hele samtalen.
Aftensmaden blev selvfølgelig indisk kylling i karry med diverse tilbehør og naanbrød.
Vores værelse har kabeltv, der sendte tegnefilmen Vilde Rolf undervejs blev filmen afbrudt af opbyggelige tv-reklamer/informationer til folket. F.eks. er der gang i et anti-mygge-program, hvor der opfordres til at alle bekæmper myg for at begrænse deres antal. På den måde håber man på at minske antallet af dengue og zika udbrud. Singapor er et land, hvor der er store bøder for at bryde loven. Derfor koster det også 2000 dollars (ca. 10.000 kr), hvis man f.eks. har en krukke på altanen med vand i underpotten således, at man giver mulighed for at der kan udklækkes myg.
I det hele taget er der vist en del lov og orden, der er reguleret med meget store bøder for ikke at følge reglerne. Store bøder for at ryge, hvor der er aircon, store bøder for at smide skrald og store bøder for ikke at skylde ud i de offentlige toiletter. Som en taxi chaffør sagde “Singapore is fine city”.
De fleste aftener spiste vi på et foodcourt nær hotel Boss. Her dristede vi os til at prøve en dessert med Durian. Men den dessert er et helt kapitel for sig selv….
Monorail, så man ikke skal gå fra flyet og til bagagen.
Ankomsthallen, hvor integrationspapirerne skal udfyldes.
Lille promenade ved floden, der løber nær hotel Boss.
Morten shopper i Mustafa’s center. Morten er vild med at shoppe tingeltangel hvilket ses på kropssproget.