Durian – en væmmelig frugt

I dag skulle vi have os en dessert og det skulle være med lokalt islæt i dette tilfælde med den lokalt meget værdsatte Durian frugt. Resultatet blev hvad der ligner en stor lyserød is med noget gul glasur på toppen. Mens vi betragtede den flotte is bredte der sig en meget grim lugt ved  bordet. Britt reagerede hurtigt og fik straks øst nogle portioner op til ungerne og Morten med en velmenende mine. Da vi så på vores ildelugtende anretning kunne vi se at isen blot skjulte det nederste lag der bestod af brune bønner, røde bønner, majskorn og noget der kunne være tang. Dog smagte både børn og Morten på stadset. Smagen var kraftigt domineret af Durian og smagte ligeså afskyeligt som det lugtede og kan stadig give undertegnede kvalme ved tanken.
Til Britts forsvar skal det siges, at hun var den, der spiste mest af desserten og måltidet tog sin afslutning, da Britt meddelte, at nu skulle hun vist brække sig. Det gjorde hun dog ikke, til gengæld købte vi en masse chokolade til at tage den grimme smag.

Vi har undervejs på hotellerne set skilte med billede af en frugt med en streg over. Efter at have slået Durian op på Wikipedia viser det sig at være et “Durian forbudt” skilt. Stanken fra frugten kan tilsyneladende sive rundt i udluftningssystemerne og forpeste et helt hotel. Føj!!
image
I Singapores undergrundsbane er de heller ikke glade for Durian.

Singapore

Fra Kuala Lumpure fløj vi med Malindo Air til Singapore. Allerede i flyet fik vi en lille forsmag på, hvad det var for et land og by, der ventede os.
God benplads, individuelle skærme med diverse film og underholdning etc. – igen var det næsten trist, at turen kun tog en time.
Singapore lufthavn er i en klasse for sig – her er effektivt, elegant…. osv. Fra flyet kører man med monorail til immigrationsområdet.
Visionen for Singapore er at være en city garden. Allerede i 1960 sørgede byplanlægningen for at plante træer langs vejene og derfor er der i dag store skyggefulde træer langs fortorvene. Dejligt, når temperaturen året rundt er omkring 30 grader.
Vi bor på Hotel Boss et nybygget gigantisk hotel placeret lige mellem det arabiske kvarter og little India. Vores taxi-chaffør fortalte, at det godt kunne være en oplevelse værd at tage til little India og i Mustafas center.. Det gjorde vi så..
Nu har vi ikke været i Indien, men vi kunne godt forestille os, at det var et eksempel på hvordan det kunne være. I kvarteret var der selvfølgelig rigtig mange indere. Både kvinder i traditionelle dragter, men allerflest indiske mænd i alle aldre. Noget af det vi lage mærke til er at de, når de taler sammen stiller sig med hinanden i hånden under hele samtalen.
Aftensmaden blev selvfølgelig indisk kylling i karry med diverse tilbehør og naanbrød.
Vores værelse har kabeltv, der sendte tegnefilmen Vilde Rolf undervejs blev filmen afbrudt af opbyggelige tv-reklamer/informationer til folket. F.eks. er der gang i et anti-mygge-program, hvor der opfordres til at alle bekæmper myg for at begrænse deres antal. På den måde håber man på at minske antallet af dengue og zika udbrud. Singapor er et land, hvor der er store bøder for at bryde loven. Derfor koster det også 2000 dollars (ca. 10.000 kr), hvis man f.eks. har en krukke på altanen med vand i underpotten således, at man giver mulighed for at der kan udklækkes myg.
I det hele taget er der vist en del lov og orden, der er reguleret med meget store bøder for ikke at følge reglerne. Store bøder for at ryge, hvor der er aircon, store bøder for at smide skrald og store bøder for ikke at skylde ud i de offentlige toiletter. Som en taxi chaffør sagde “Singapore is fine city”.

De fleste aftener spiste vi på et foodcourt nær hotel Boss. Her dristede vi os til at prøve en dessert med Durian.  Men den dessert er et helt kapitel for sig selv….P2280441-1600x1200

Monorail, så man ikke skal gå fra flyet og til bagagen.

P2280443-1600x1200

Ankomsthallen, hvor integrationspapirerne skal udfyldes.

P2280444-1600x1200

Lille promenade ved floden, der løber nær hotel Boss.

P2280445-1600x1200

Morten shopper i Mustafa’s center. Morten er vild med at shoppe tingeltangel hvilket ses på kropssproget.

KL lidt kultur

Så var det blevet tid til et kulturelt fremstød for hele famillien. Første tur var med taxa til national moskeen. hvor der hver fredag samles 3000 mænd til bøn og ca. 12.000 uden for. En guide forklarede os om ligheder og forskelle på islam og kristendom og hvordan moskeen fungerer som et samlingssted.
100 m fra moskeen ligger museet for islamisk kunst. Der var mange flotte små modeller af verdens berømte moskeer og en hel masse andet. Ikke mindst var der en utrolig velfungerende aircondition i hele museet.
Til sidst måtte vi dog udenfor igen og på trods af de 35 grader besluttede vi at besøge “gardens by the lake” der også lå meget tæt på museet og moskeen. Parken er meget smuk og meget stor, heldigvis fandt vi hurtigt legepladsen så ungerne kunne prøve den inden vi smeltede helt og måtte luske hjemad.

Heldigvis gik der ikke længe inden vi fik vinket en taxi ind. Morten valgte (måske på grund af solstik) at gå i hård forhandling med taxachafføren som vi stoppede. Chafføren sagde at prisen var 30 for at køre os hen til vores hotel, men Morten mente at det skulle koste 20 og holdt stædigt fast 20! 30 – 20! 30 – 20! Morten vendte sig og ville smække døren, hvilket fik chafføren til at råbe; OK – 20.
En af de episoder vi nok ville have været lidt mere fleksibel med, da vi opdagede at der ikke skulle ganges med 5. Det virker ikke helt urimeligt at skulle betale en tyver for et kvarter i taxi – ups ;o)

P2270427-1600x1200

Næsten passende påklædning inden besøget i moskeen – Morten er lidt vovet med åben skjorte og frække ben.

P2270434-1600x1200

P2270435-1600x1200

Små modeller over verdens mest berømte moskéer.

P2270437-1600x1200

P2270438-1600x1200

P2270439-1600x1200

Eventyrlig legeplads i Lake gardens.

 

KL akvarium

I KLCC centeret findes et stort akvarium som vi besøgte. Vi fik set Oddere, skildpadder og et hav af fisk. Vi endte med at bruge hele dagen i akvariet, men så havde vi også fået det hele med inklusiv fodring af både det ene og det andet.

P2240407-1600x1200

P2240403-1600x1200

P2240399-1600x1200

P2240413-1600x1200

P2240411-1600x1200

P2240396-1600x1200

På rullebånd gennem 90 m akvarietunnel.

KLCC

Vores første tur i Kuala Lumpur gik til city center, hvor byens varemærke: twin towers står. Rundt om tårnene er der et kæmpe shopping center med tilhørende park og nogle forskellige forlystelser. Vi tog monorail toget til KLCC og bestile billet til en tur i tårnene samme aften. Så havde vi rigeligt tid til at se lidt på shopping centeret og parken. Det viste sig hurtigt at være et meget “high-end” center. f.eks kiggede vi på en ur butik og ville se om de havde et skelleton ur, de havde kun 1 af den til den nette sum af 100.000 dollars. Den rare mand i butikken spurgte, hvor vi skulle hen prismæssigt … omkring 10.000 dollars? Da Morten meddelte, at det nok nærmere var et upper limmit måtte manden henvise til andre butikker med DEN slags ure.
KLCC parken var fantastisk flot med en gigantisk legeplads og et stort soppe/badebassin til børn.
Endeligt blev det tiden til vores længe ventede tur op på 86. etage og den tilhørende gåtur på gangbroen mellem tårnene beliggende på 41. etage.
Sikke en udsigt!!

P2230320-1600x1200

Rar mand viser os vej til tårnene, giver gode råd om at besøge legepladsen mm. Og så giver han selvfølgelig en hyldest til Morten Frost og Peter Gade, da han får at vide hvor vi kommer fra.

P2230318-1600x1200

P2230331-1600x1200

Have med børnebassin i KLCC parken

P2230332-1600x1200

P2230324-1600x1200

P2230337-1600x1200

Instruktion til at komme op blev givet med film, der blev vist svævende i luften – magisk.

P2230340-1600x1200

Udsigt fra 41. etage

P2230355-1600x1200

DSC_0398-1600x900

P2230377-1600x1200

Udsigten fra 86. etage… der er langt ned.

P2230414-1600x1200

P2230365-1600x1200

 

Ankomst til Kuala Lumpure – Swissgarden residence

Som en indskydelse, da vi ikke ville til Myanmar uden anti-malaria-tabletter, besluttede vi at vi ville se lidt storby, så uden nogen videre planlægning fandt vi fly til både Kuala Lumpur og videre til Singapore. Måske også fordi det hele gik lidt stærkt endte det også med at vi stod meget tidligt op i Auytthaya og kørte til lufthavnen… for at finde ud at at der var 5 timer til afgang… Men det gav jo tid til at læse lidt 😊

Vi landede i Klia lufthavnen sidst på eftermiddagen. Alt er større, renere og mere organiseret end i Thailand. Vi tog med Ekspress tog fra lufthavnen til centrum. Det er et tog, der køre med højhastighed 160 km/t – hvilket er praktisk og effektivt. Men også allerede på banegården opdagede ungerne, at vi også er kommet til et sted, hvor der er hæftige bøder for at bryde loven. 10.000 RM eller 2 år i fængsel, hvis der ryges i venteområdet. Her talte vi lidt om, hvad en RM er værd i danske og Morten fortalte os, at vi skulle gange med ca. 5, hvilket vi så gjorde resten af vores tid i Kuala Lumpur indtil aftenen inden vi rejste videre mod Singapore (her opdagede Morten, at 1 RM svarer til 1,16Kr og at det er i Singapore, at vi skal gange med ca. 5).

Vi boede på Swissgarden residence et fire stjernet hotel, hvor vi fra vores værelse på 17. etage har udsigt til KL twin towers. Den første aften var der (måske pga. kinesisk nytår) fest fyrværkeri ca. en gang i timen med kæmpe raketter.
Det var først ved 22-tiden, at vi begyndte at pakke ud og gerne ville til at bruge sengene. Men irg, ad! det var nogle beskidte og virkelig ulækre senge. Vi ringede til  receptionen, men så tog det også kun 2 timer for at få lagt noget rent på. Først kom der en makker, der klagede sig over at han faktisk havde fri nu. Han mente at vi bare kunne sove i “stadset” og så kunne rengøringen give os noget rent i morgen. Herefter gik han med en kommentar om, at han ordner det. Der gik lang tid og vi måtte igen ringe til receptionen… efter noget tid kom en ny makker og spurgte hvad problemet var… da han så sengen gik han så i gang med at skaffe rent grej, men tiden gik og vi nåede et pænt stykke over midnat inden værelset var klar. Suk, men vi plejer ikke at bo på 4-stjernede hoteller, så det er måske en del af standarden?!

Vores lejlighed på Swiss Garden havde et køkken som vi endte med at benytte os af. Her fik vi lavet noget af det bedste luksusmad børnene kunne drømme om: Havregrød med frugt og toastbrød syltetøj, faktisk meget hyggeligt efter ca. 2 mdr. på restaurant.P2220290-1600x1200

Lang ventetid i lufthavnen inden afgang.

P2220296-1600x1200

Venter på taxi  – kun Morten måtte stå i køen – vi andre fik besked på at vente på det andet fortov.

P2220294_crop_778x743-1600x1528

Godt vi ikke ryger.

P2220291-1600x1200

Højhastighedstog med mulighed for at se tv på turen.

P2230313-1600x1200

Også monorail i KL imponerede.

P2220304_crop_595x595

Udsigt til fyrværkeriet og KL tårnene fra vores værelse på 17. Etage.

DSC_0408-1600x900

Havregrød med hele molevitten – favorit spise i KL.

P2260421-1600x1200

P2260424-1600x1200

Slik og tegnefilm – ungerne holder øje med hvornår det bliver fredag.

P2250418-1600x1200

Udsigt til poolen og imponerende byggearbejde i baggrunden.

Ayutthaya – forhenværende hovedstad i Siam

Ikke så så snart var vi stået af toget før en emsig tuk tuk chauffør stod klar med hotel transfer og sightseeing i hele byen. Vi nøjes dog med et lift til vores hotel/lejlighed, der viste sig at være fin uden at være prangende.

Næste dag var vi klar til at se nærmere på byen. Ayutthaya er den tidligere hovedstad i Siam og er derfor fyldt med ruinerne fra fordums storhedstid. Mange af tempel ruinerne er mere end 700 år gamle og er nu  beskyttede af UNESCO. Selvom der findes historiske bygninger på et kæmpe område er der i centrum en overskuelig park, der indeholder en masse af de mest berømte ruiner, så der startede vi. Netop de mest berømte ruiner var udstyret med et billetsalg så vi købte en heldagsbillet. Så fik vi ellers set  både den flotte park og ruiner. Da vi var startet nogenlunde tidligt havde  vi set det meste af berømthederne først på eftermiddagen og var lige ved at smelte da temperaturen her sidst i februar gerne når et stykke over 30 grader. Vi tog derfor en tuk tuk til en cafe “rush lush”, der viste sig at være super god. Herefter stod den på lidt afslapning inden vi kl 16 skulle på en sejltur på floderne, der går hele vejen rundt om det indre Ayutthaya. Det var en en rigtig god tur, temperaturen var faldet til behageligt og vi havde den lille båd og styrmand for os selv. Turen varede 2 timer og indbefattede 3 stop a ca. 20 min. Det sidste stop var timet sådan, at vi kunne se solnedgangen over en af de største og flotteste ruiner, det var simpelthen smukt!

Næste dag kom vi aldrig rigtigt ud af starthullerne. Ungerne havde gang i nogle gode lege og ville helst ikke forstyrres. Britt og Morten havde fået den ide, at vi måske skulle se Kuala Lumpur og Singapore og ville gerne planlægge, hvordan det kunne arrangeres. Kort sagt endte vi med at tilbringe det meste af dagen i vores lejlighed kun afbrudt af en lille frokost på vores yndlingscafe. Om aftenen tog vi en gang tidlig aftensmad og da vi ville gå en lille tur stødte vi ind i et marked, der pludseligt var skudt op midt på en vej. Det var Signe meget tilfreds med og hun fik købt lidt pynt. På vejen hjem kom vi forbi en pc-spilcafe og det endte med, at Morten, Sebastian og Sigurd måtte ind og prøve. Sebastian fik en lille times “roblox spil” med Sigurd som tilskuer, samlet sum 3 kr.

I morgen tager vi en minibus til Don muang lufthavn i Bangkok og så går (flyve)turen til Kuala Lumpur.

P2200534-1600x1200

Turisterne fordyber sig i den Thailandske historie.

P2200541_crop_841x744-1600x1415

Kun nogle få buddhastatuer er intakte,  de fleste har fået hovedet stjålet af tyve inden området blev nationalpark.

P2200538-1600x1200

Det helt store trækplaster er dette buddhahoved, der er vokset ind mellem et træs rødder.

P2200550-1600x1200

Nationalparken er pæn og heldigvis fyldt med store skyggende træer.

P2200556_crop_698x744

Britt shopper forsyninger inden atter en tempelruin skal udforskes.

P2200567-1600x1200

Wat Phra Si Sanphet, med masser af trapper at kravle rundt på.

P2200558-1600x1200

P2200571_crop_595x744

Ved siden af Wat Phra Si Sanphet ligger et nyere tempel, der er meget helligt og velbesøgt. Udenfor er der den herligste Thai-smør tenor, der buldrer ud gennem højtalere.

P2200576-1600x1200

P2200575-1600x1200

Aftenens sejltur med egen skude.

DSC_0381-1600x900

Første stop: et Wat  (selvfølgeligt) der var en meget stor guld buddha.

P2200590-1600x1200

P2200592-1600x1200

Andet stop: atter et Wat med en berømt liggende buddha.

P2200598-1600x1200

Undervejs i båden var Sigurd blevet formanet om at holde fingrene indenbords på grund af store glubske varaner, der jo kunne tage fejl af en fisk og en finger. Det grinede han meget af lige indtil vi sejlede forbi en kæmpe krabat. Så røg fingrene hurtigt op af vandet.

P2200606-1600x1200

P2200618-1600x1200

Sidste stop: en flot solnedgang.

DSC_0386-1600x900

Ungerne havde stadig masser af pep efter have kravlet rundt på gamle Wat’s hele dagen. Men så havde de også fået “Wat Nok”.

P2200549-1600x1200

P2200624-1600x1200

Så er det rart at blive sejlet hjem i ro og mag.

DSC_0391-1600x900

Den efterfølgende aften på internet cafe “I Connect”.

 

 

Tog tur til Vejle eller Ayutthaya… 9 timer fra Nong Khai

Da vi boede lige rundt om hjørnet fra stationer var det oplagt at forsætte rejsen videre med tog. Valget faldt på Ayutthaya, der er den tidligere hovedstad i storriget Siam, det der senere er blevet til Thailand.

Toget havde afgang kl. 7, men vi blev opfordret til at være der kl. 6:30! Vildt tidligt!
Vi blev positivt overrasket over,  at de sæder vi havde købt var ved siden af hinanden. Der var god plads både til baggage og til at være på.

Turen med toget var alt i alt en rigtig afslappende dag, hvor vi bare sad og halvsov det meste af tiden. Ellers fik vi spist en del snacks – både fordi vi selv havde noget slik og kiks med, men også fordi der jævnligt kommer snack-sælgere forbi og tilbyder både drikkelse og bla. kød på spyd, popcorn, butterdejskager med karry, Chilli æbler, osv.

Landskabet fra nord til syd er meget fladt og udsigten bestod mest af rismarker eller græsningsarealer, hvor der gik køer.
P2190289-1600x1200

P2190287-1600x1200

DSC_0374-1600x900

P2190286-1600x1200

Nong Khai

Vi vil under ingen omstændigheder sige, hvor længe vi har været i Nong Khai. Nils, Kata og deres venner fra Vientianne har alle sagt, at Nong Khai er et kedeligt sted, sådan et sted, hvor man fra Vientiane lige kan køre over og grænsehandle lidt billigt. De sagde, at det kort sagt er spild af ferie. Kan afsløre, at vi har været der mere end 2 dage og mindre end en uge.
Vi har fundet er fabelagtigt sted i Nong Khai, lige stedet vi havde brug for efter at have støvet rundt i Luang Prabang og Vieniane: “Park and Pool” og her menes IKKE billard og fri parkering, men en grøn have og et fint pool område. Specielt poolen har ungerne sat pris på og Signe benyttede muligheden til at træne sit hovedspring og fik det også lært, så nu er det både Signe og Sebastian, der står på hovedet i poolen.
P2160254-1600x1200
DSC_0373-1600x900
Vi har brugt lidt af tiden på at overveje, hvor vi skal tage hen, nu hvor vi har besøgt en badeø, nord Thailand og Laos. En af mulighederne, Myanmar, ender dog nok med at udelukke sig selv. Nogle af de områder vi helst vil besøge i Myanmar har “high malaria risk”, hvilket ikke lyder så godt i vores ører, specielt nu hvor vi har brugt det meste af vores anti-malaria tabletter i Laos. Vi ville dog prøve at besøge det lokale hospital og høre om de kunne hjælpe.
På hospitalet bliver man guidet lidt rundt indtil en engelsktalene sygeplejerse bliver fundet, så vendter man lidt, så får man en stak billetter, der skal afleveres ved en skranke, hvor der også lige skal udfyldes lidt info om, hvem vi er og hvad man vil. Så venter man lidt ved et nyt rum, hvor tilsidst en (måske) læge udskriver recept på et eller andet. Vi forsøgte at sige, at vi var glade for malarone, som vi ikke har haft bivirkninger af, men det viste sig hurtigt, at sygehuset kun har en slags anti-malaria-medicin og det havde vi nu recept på. Så gik turen ud til en ny skranke, hvor man betaler for medicinen, overraskende nok kostede det udskrevne anti-malarie  en 20. del af det vi havde med hjemmefra. Til sidst blev vi kaldt op af hospital apoteket så vi kunne få vores køb og endeligt se en engelsk beskrivelse på pakken af hvad det var. Det første der poppede op om doxycycline var:
Må under ingen omstændigheder givers til børn under 12 år fordi det giver tand og knogleskader.
 DSC_0369-1600x900
De thai’er vi har mødt har været ganske uforstående overfor bekymringer, om malaria og måske har de ret i, at man ikke skal bekymre sig og bare bruge noget myggebalsam. Vi har dog ikke lyst til at gøre forsøget og da vi heller ikke har lyst til at give børnene doxycycline har vi indtil videre afskrevet Myanmar i denne omgang. Det er nok en rimelig konsekvens af at have lavet minimal rejseplanlægning hjemmefra.
Ud over at slappe af ved poolen har vi også fået set lidt på Nong Khai’s begrænsede attraktioner. Den måske største attraktion er nok den ret bizzarre Buddha park, lavet af den samme mand der også byggede en på Laos siden. Skulpturen kan vel ikke rigtigt kaldes kunstneriske, til gengæld er de store og overvældende. Vi havde det sjovt med at gå og kigge på de sære figurer og da vi til sidst kunne fodre store karper og catfish i en sø, var turen fuldendt. På vejen hjem var vi lige forbi den lokale park og promenaden langs mekong floden. Ingen af delen kunne dog hamle op med fodring af fisk og duer.
Det at det er en meget lille by viser sig også ved at vi to gange på forskellige steder i byen er blevet samlet op af den samme tandløse tuk tuk chauffør. Første gang vi kørte med ham tog han også lige en munk med om bord. Anden gang var tukken halvt fyldt med madskåle.
 P2170264-1600x1200
P2170274-1600x1200
P2170267-1600x1200
P2170272_crop_595x739-1200x1490
P2170270-1600x1200
P2170276-1600x1200
P2170280-1600x1200
P2170284-1600x1200
To gange var vi også i byens shopping center Asawann, hvor vi den ene gang spiste sushi og andet godt som man snuppede fra lille transportbånd, der kørte forbi baren, hvor vi sad. Især Signe var rigtig vild med at kunne vælge lige det hun ville have og konceptet med at man også selv kunne koge en suppe med det kød og de grøntsager man havde lyst til.
DSC_0371-1600x900
P2160252-1600x1200
Anden gang vi var i shoppingcenteret var vi forbi Starbuck og få en kop god kaffe. Lidt afveksling fra lao – og ness-kaffen var lækkert.
Vi var som sagt helt uden planer, da vi kom til Nong Khai, så da vi fandt ud af, at vi boede lige ved siden af togstationen var det jo oplagt at rejse videre af den vej. Vi har derfor købt billetter på 2. klasse til Auytthaya med afgang 19. februar.
Til slut et lille forsvar for Nong Khai, alt lokal mad vi har fået at spise her har været fantastisk godt, noget af det bedste vi endnu har smagt… og det siger ikke så lidt når vi nu har været rundt i Thailand og Laos.

Fra Laos til Thailand

Efter et par dage i Vientiane og knap 2 uger i Laos er vi nu igen taget til Thailand.
Inden afgang var vi sammen med Nils + familie på O’Grady og spise en belly buster til morgenmad. Der er en grund til den hedder sådan… Her til aften er vi stadig prop mætte.
Nils gav et lift til grænsen og vi havde lige et lille stop på vejen der ud, hvor vi kunne få et glimt af hans kommende bolig. Der skal de nok komme til at bo fint og lækkert med pool. Vi har fået et lille indblik i, hvordan livets gang som expat er. Det byder klart på anderledes arbejdsmæssige udfordringer og en anderledes arbejdskultur, og også på et liv, hvor det er almindeligt at have op til flere ansatte i eget hjem. Nattevagt/portner/gartner, nanny, rengøringsdame, er minimums pakken. Det kræver helt sikkert noget særligt at leve fast i et land med store sociale forskelle. Dertil kommer, at landet har et meget begrænset sundhedssystem og det bare er en del af dagligdagen, at der sker trafikuheld med dødsfald som en konsekvens af en kaotisk trafik. Måske har det også en påvirkning, at alle der har adgang til et køretøj kan benytte det. Der ses ofte mindreårige børn, der følges afsted på egne scootere. Et kørekort til bil fås ved at betale en lille sum til en af de personer, der ernærer sig ved at gå til køreprøver for andre. Denne person vil så tage undervisningen gå til eksamen så kortet kan fås på meget kort tid, det kræver blot et enkelt pasfoto, der bliver tilpasset i photoshop.
Kata ville gerne tage sit kørekort selv, hvilket mødte utrolig stor modstand i systemet, men langt om længe lykkedes det hende at få lov til det. Undervisningens første dag varede 2 stive timer, hvor Kata sammen med en kørelærer sad i en “bil” eller kampvogn uden hjul og med en kunstig gearkasse og øvede gearskifte. Anden lektion var i en bil uden speeder, hvor hun skulle køre med kobling. og sådan forsatte det indtil teoriprøven, som hun de første mange forsøg kun fik lov til at tage på laotisk… så er det svært at få alle rigtig… Da den endelig blev oversat til engelsk viste det sig, at spørgsmålene hovedsageligt var rettet mod, hvordan man er en god kommunistisk partisoldat…i dag har hun dog fået sig et fint laotisk kørekort.
Mekongfloden danner grænsen mellem Thailand og Laos. Vi tog over grænsen via venskabsbroen, der går fra Vientiene til Nong Khai. På den laotiske side startede vi med at skulle betale et ekstra gebyr fordi vi skulle over broen på en søndag. Herefter stod vi igen i kø for at få det laotiske udrejsestempel i passet. Herefter gennem kontrolposten, der sikrede at der var stempel i passet.
Så gik vi lidt inden vi kom til den kø, hvor vi kunne købe billet til grænsebussen. Det koster 4.000 kip for bussen over broen. På Thai siden stod vi så igen i kø for at få indrejsestempel i passet og inden da var processen med at udfylde indrejsekort.
Inden vi blev sluppet ind i Thailand skulle vores baggage lige igennem en sikkerhedskontrol. Det kræver en asiatisk tålmodighed at stå så meget i kø. Vi er stolte over at vi gang på gang klare os igennem bureaukratiet.
I Thailand snuppede vi en tuk tuk.
Efter 3 minutters tuk tuk tur ankom vi til Park and pool, hvor vi de næste dage vil hænge ud og forsøge at få et overblik over, hvor vi gerne vil rejse de næste par uger.
 Ungerne har savnet at bade, så stort hit. Her virker dejligt.
P2140527-1600x1200